Gå til indhold

Folkesundhedslov

Vi vil forpligtes til at samarbejde for et sundere og gladere Danmark

Vi kan øge livskvaliteten og sundheden i befolkningen, hvis foreningslivet og sundhedsvæsenet spiller tættere sammen. Både i regionerne og i foreningslivet er vi klar til at blive forpligtet til at samarbejde mere. En folkesundhedslov kan være rygstødet til mere forpligtende samarbejde på tværs af samfundet om at skabe mere lighed i sundhed.

Af Karin Friis Bach, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, Thomas Bach, næstformand for Danmarks Idrætsforbund og Charlotte Thomassen, formand i DGI. Indlægget er bragt i Sundhedsmonitor d. 2/12 2021

Vi ved det desværre godt. Folkesundheden er på flere områder udfordret. Mistrivslen blandt børn og unge er voksende, flere udvikler kroniske sygdomme, mens den sociale ulighed i sundhed gennem årtier har vokset sig større.

Vi ved også, at der ikke er lette løsninger på udfordringerne. Det er komplekse samfundsproblemer, som kræver, at vi i fællesskab tager hånd om dem på en ny måde.

Vi mener, at en folkesundhedslov kan være et første og forpligtende skridt mod et gladere, sundere og mere lige Danmark. Vi er nu 71 organisationer, som har appelleret til, at Folketinget vedtager en folkesundhedslov, som skal være en politisk ramme og løftestang til at skabe mere sundhed. Den skal forpligte os til at samarbejde mere på tværs af politikområder, myndigheder, private og civile organisationer og sikre, at hele samfundet går i takt for at løse de komplekse udfordringer.

I Norge har man en folkesundhedslov, som blandt andet har medvirket til mere systematisk samarbejde på tværs. Fx har regioner, kommuner og flere ministerier og civilsamfundsorganisationer underskrevet en fælles fritidserklæring. Målet med Fritidserklæringen er at give alle børn adgang til fritidstilbud, og erfaringerne viser, at det har skubbet til, at flere børn deltager i organiserede fritidstilbud. Samtidig er der blevet skabt nye og mere systematiske og varige samarbejder. Selv om vi ikke skal kopiere den norske model 1:1, drømmer vi om det forpligtende element en lov medfører.

Fællesskaber og fritidsaktiviteter skaber livskvalitet og sundhed

I Danmark er vi beriget med et stærkt foreningsliv og frivillige ildsjæle, som yder en uvurderlig indsats for at skabe fællesskaber og trivsel. Foreningslivet dækker en bred vifte af tilbud lige fra idrætsforeninger, ferielejre til læseklubber, frimærkeklubber, mm. Mange danskere finder selv vej til de utallige aktiviteter, der er i lokalsamfundet. Alligevel er der også i fritidsaktiviteter en social ulighed.

Foreningslivet er en kæmpe ressource, som vi ønsker at få aktiveret mere. Senest har tiden med corona vist, hvordan civilsamfundet kan hjælpe med at nå borgere, som vi i sundhedsvæsenet kan have svært ved at nå, og hvordan de kan yde værdifuld støtte og rådgivning, når hverdagen er svær. Fx kastede civilsamfundet sig hurtigt over at lave nye digitale tilbud og fællesskaber, oprette landsdækkende telefonservice og indkøbshjælp, da coronaen ramte.

Tanken om at civilsamfundet kan være sundhedsvæsenets medspiller er ikke ny. Der findes flere eksempler på, at sundhedsvæsenet samarbejder med frivillige om sociale og kulturelle tilbud. Det gælder alt lige fra dansehold for Parkinsonramte, lungekor for KOL-patienter, besøgsvenner til overvægtsambulatorier, der henviser børn til tilbud i idrætsforeninger og partnerskaber mellem kommuner, erhvervsliv og civilsamfund, der bekæmper ensomhed gennem fællesskaber.

Men selv om der er flere gode eksempler, er der stadig muligheder for at udbrede og udbygge samspillet mellem de offentlige myndigheder og civilsamfundet til gavn for hele samfundet. Der er brug for at forankre de gode erfaringer – og også understøtte indsatserne med data.

En folkesundhedslov kan binde de gode kræfter sammen

Vi ser et styrket samspil mellem sundhedsvæsenet og civilsamfundet som en vigtig brik til at skabe mere sundhed og lighed i sundhed. Vi, i regionerne og foreningslivet, er parate til sammen at tage ansvar for denne udvikling. Men hvis vi for alvor skal skubbe til udviklingen, kræver det de rette forpligtende rammer, og at alle ser det, at løfte folkesundheden, som en del af deres opgave.

Tænk hvis vi med en folkesundhedslov kunne skabe et fælles ansvar på tværs af ministerier for at løse den voksende mistrivsel, sygdomsbyrde og ulighed i sundhed. Tænk hvis vi med en folkesundhedslov kunne forpligte kommuner og regioner til at tænke civilsamfundet med om bordet, når vi skal arbejde for at løse de store og komplekse folkesundhedsudfordringer. Og tænk hvilken effekt det kunne have for os allesammen!

Så kære Folketing og regering – lad os sammen tage fat om folkesundheden – lad os indføre en folkesundhedslov!

Relaterede nyheder

Læs mere

Nu får alle ansatte i regionerne ret til fuld tid

Siden 2020 har alt plejepersonale haft ret til at blive ansat på fuld tid. Nu har Danske Regioner besluttet, at man vil udvide den nuværende ordning til alle faggrupper i regionerne

Læs mere

- Bedre folkesundhed bør være en del af regeringsgrundlaget

- Vi skal systematisk indrette samfundet på en måde, som styrker folkesundheden både fysisk og mentalt, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau. Han mener, at en folkesundhedslov kan skabe rammerne om en hverdag med bedre sundhed og mere trivsel. Om det gælder skolelivet, beskæftigelsesindsatsen, fødevarepolitik eller adgangen til fællesskaber, så bør politikerne gå foran. Ikke færre end 71 organisationer ønsker sig nu en folkesundhedslov.

Læs mere

De fem regionsrådsformænd: Ulighedspulje skal afhjælpe geografisk ulighed i sundhed

Samtlige formænd i Danmarks regioner er enige om, at det er en fælles opgave at bekæmpe den geografiske ulighed i sundhed. Uligheden er en kæmpe udfordring for både ansatte og patienter, og regionerne arbejder intensivt med at skaffe personale i alle dele af landet. Men problematikken er så alvorlig, at det også kræver en national indsats. Derfor foreslår de nu en statslig ulighedspulje.

Læs mere

Debat: Teknokratiske strukturreformer vil være gift for det danske sundhedsvæsen

Personale, patienter og pårørende kan blive gidsler i et udmattende og langvarigt reformforløb, hvis det regionale demokrati bliver hældt ned ad brættet til fordel for et teknokratisk styret sundhedsvæsen, som Moderaterne foreslår. I stedet er der brug for ansvarlige og langsigtede løsninger på det stigende behandlingsbehov og manglen på arbejdskraft.

Læs mere