Gå til indhold

Debatindlæg

Lad os udnytte corona-erfaringerne til at lande en stærk sundhedsaftale

Sundhedsvæsenets håndtering af corona-krisen har vist vejen for den kommende sundhedsaftale. Lad os udnytte alle de gode erfaringer og gøre 2021 til året, hvor vi fremtidssikrede sundhedsvæsenet med en stærk, bred og langtidsholdbar aftale. Det skriver Stephanie Lose i et debatindlæg.

Af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. Bragt i Altinget den 1. februar 2021.

Selvom vi er trådt ind i et nyt år, er kampen mod covid-19 desværre langt fra forbi. Og i regionerne står vi også i de næste mange måneder over for en kolossal opgave med at håndtere corona-epidemien.

Heldigvis har vi – i godt og tæt samarbejde med kommuner, almen praksis, sundhedsmyndigheder og erhvervsliv – skabt et særdeles stærkt fundament for indsatsen:

  • Vi har sikret, at Danmark er det land i EU, der hurtigst har fået brugt de leverede vacciner til gavn for de ældre og sårbare borgere. Og når vi får større leverancer hjem, er vi klar til at vaccinere langt flere om dagen end der hidtil har været vacciner til.
  • Vi har opbygget et kæmpestort test-setup, der gør det muligt at teste mere end 200.000 danskere dagligt, og derudover har vi sikret langtidsholdbare lagre af værnemidler.
  • Vi har lavet solide beredskabsplaner for hospitalerne, der betyder, at vi under hele corona-krisen både har kunne behandle corona-patienter og mennesker med anden alvorlig eller akut sygdom – samtidig med, at vi har set så mange som muligt af de øvrige patienter.

Alt det vil naturligvis fortsat have vores fulde fokus i 2021, for det er afgørende for, at Danmark kommer så godt og hurtigt igennem corona-krisen som overhovedet muligt.

Derudover har vi sandsynligvis endnu ikke set de fulde, langsigtede konsekvenser af, hvordan corona-krisen har påvirket danskernes fysiske og mentale helbred: Mange har fået udskudt deres planlagte behandling, der er blevet stillet færre diagnoser og en del corona-patienter døjer med alvorlige senfølger.

Det er uden tvivl en kæmpestor opgave, men sammen med de praktiserende læger kommer vi gennem hele 2021 til at gøre alt, hvad vi kan, for at opspore og behandle de danskere, der er blevet ramt.

Corona-erfaringerne viser vejen

Selvom covid-19 fortsat kommer til at tage en stor del af det sundhedspolitiske fokus i 2021, bliver det dog forhåbentlig alligevel i år, at den længe ventede sundhedsaftale ser dagens lys.

Diagnosen har sådan set været klar længe: I en tid med flere ældre danskere og flere med kronisk sygdom er der brug for, at flere af sundhedsvæsenets aktiviteter flyttes væk fra hospitalerne. Samtidig er der stadig er et stykke vej at gå, når det handler om at sikre mere sammenhæng for de patienter, hvis behandling går på tværs af region, kommune og almen praksis.

Løsningen er ikke helt så enkel, men som et lys i mørket har vores håndtering af corona-epidemien faktisk vist vejen. Det fælles mål har nemlig skabt klar retning på tværs af hele sundhedsvæsenet, og sammen med de friere økonomiske rammer har det betydet, at alle i høj grad har været enige, hvordan opgaverne skulle organiseres, hvem der havde ansvaret og hvilke værktøjer, der skulle tages i brug.

Samtidig har krisen på rekordtid skabt et langt tættere samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis. Den daglige kontakt mellem fagpersoner på tværs af sektorerne har betydet, at man hurtigt har kunne omsætte beslutninger til resultater, og at der også er givet mere rum til medarbejdernes faglighed.

Endelig har opgøret med kulturelle barrierer og silotænkning medvirket til at accelerere en række positive tendenser i sundhedsvæsenet, som ganske vist allerede eksisterede, men nu har vundet langt større indpas. Der er for eksempel taget store skridt i udviklingen af de digitale tilbud, og videokonsultationer har virkelig vist deres værd som en alternativ vej til tilgængelighed og nærhed – endda helt ud i patientens eget hjem. Det momentum skal vi fastholde.

Stærke sundhedssamarbejder, nære tilbud og national kvalitetsplan

Det er med andre ord afgørende, at vi ikke kun indarbejder corona-erfaringerne i den daglige drift af sundhedsvæsenet, men at vi også tager dem med ind i den kommende sundhedsaftale.

Aftalen skal sikre et sundhedsvæsen, hvor der er fokus på den fælles retning og opgave, hvor der er plads og tillid til beslutninger fra fagpersoner, og hvor der – hvis det er relevant – er en fælles økonomi, så lokale slagsmål om regningen ikke bliver stopklods for de gode løsninger.

Vi mener derfor, at de faglige fællesskaber, der i dag omkranser de 21 akuthospitaler, skal styrkes. Her skal hospitalsledelse, kommunale sundhedschefer og praktiserende læger have mandat og frirum til at sætte en retning, træffe beslutninger og fjerne barrierer for de patienter, der har et forløb på tværs af sektorerne.

Samtidig er det en forudsætning for det faglige samarbejde, er der på tværs af regioner og kommuner sættes klare politiske mål for den værdi og sammenhæng, der skal skabes for patienten. Såvel det tætte faglige samarbejde som den politiske dialog er derfor også en vigtig del af de 12 fælles pejlemærker for fremtidens sundhedsvæsen, vi lancerede sammen med KL i efteråret.

Derudover skal fastholde den kulturforandring, vi har set under krisen, så hospitalerne også fremover rækker ud til både kommuner og almen praksis for i fællesskab at samarbejde om at sikre den bedst mulige behandling ude i den primære sektor. Det er en klar forudsætning, hvis flere opgaver skal flyttes tættere på danskerne.

Vi skal også sikre mere nærhed ved at fortsætte det digitale momentum fra corona-krisen og i større grad bruge videokonsultationer til at nå patienterne helt ude i deres egen stue. For hvis man kan slippe for turen på hospitalet, men kan i stedet gå til konsultationer eller kontroller i eget hjem, er vi godt på vej til at gøre sundhedsvæsenet endnu mere tilgængeligt for patienter over hele landet.

Endelig er det afgørende, at sundhedsvæsenet får en national kvalitetsplan, som stiller krav til ensartet kvalitet i den kommunale indsats. Planen skal også definere, hvordan regionerne skal samarbejde med kommunerne i fælles indsatser omkring eksempelvis dialyse, IV-behandling og hjerterehabilitering.

2021 bliver uden tvivl endnu et år i coronaens tegn. Men mit håb er, at vi udnytter alle de gode erfaringer med at håndtere epidemien til at lande en stærk, bred og langtidsholdbar sundhedsaftale. Bolden er hos jer, regering og folketing: Lad os gøre 2021 til året, hvor vi fremtidssikrede sundhedsvæsenet.

Relaterede nyheder

Læs mere

Patientrettigheder til hurtig udredning og behandling bliver genindført 1. marts

Antallet af COVID-19 patienter på sygehusene er nu faldet så meget, at patientrettighederne til hurtig udredning og behandling genindføres den 1. marts 2021. I dag er ca. 12 pct. af de medicinske sengepladser og ca. 15 pct. af de intensive sengepladser planlagt til COVID-19 i brug.

Læs mere

Ny fælles vision: Danskerne skal have kortere vej til speciallæge

Danskerne skal have kortere vej og lettere adgang til behandling hos en øjenlæge, en psykiater, en hudlæge eller en anden praktiserende speciallæge. Det fastslår Danske Regioner og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) i deres nye fælles vision for fremtidens speciallæger, ”En fælles retning”.

Læs mere

Nye tal: Regioner og privathospitaler har samarbejdet om at indhente udskudte behandlinger

Nye tal viser, at regionerne i de sidste fem måneder af 2020 henviste 19 procent flere patienter til privathospitalerne end i 2019. Den private kapacitet har dermed været en vigtig del af regionernes indsats for at hjælpe de mange patienter, der fik udskudt deres undersøgelser og behandlinger under forårets corona-nedlukning.

Læs mere

Regeringen og regionerne vil sikre mulighed for over 400.000 daglige vaccinestik

Regeringen og regionerne opretter i dag et udbud, der skal sikre mulighed for at vaccinere over 400.000 personer om dagen mod covid-19. Det er private virksomheder, der kan byde ind på opgaven. Samtidig skal praktiserende læger og apoteker via en ny bekendtgørelse også have mulighed for at vaccinere.

Læs mere