Sundhedsteknologi

Debatindlægget er skrevet af Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal og Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. Indlægget er bragt i Avisen Danmark d. 14. juli 2021.

Danmark er et af de bedste steder i verden at bo og leve. Også hvis man bliver syg og får brug for behandling eller hjælp. Men vores sundhedssystem er udfordret. Vi lever længere, og mange lever med en eller flere kroniske sygdomme. Vores forventninger til sundhedsydelser stiger, og vi stiller høje krav til effektivitet i hele sundhedsvæsenet. Derfor har vi brug for nye løsninger, hvis vi fortsat vil være blandt de bedste.

Både Dansk Metal og Danske Regioner er blandt drivkræfterne i regeringens nye digitaliseringspartnerskab. I partnerskabet skal vi finde sammen om nye anbefalinger til, hvordan vi bygger videre på den gode digitaliseringsgrad, vi har i Danmark - og også i det danske sundhedsvæsen.

Og Dansk Metal og Danske regioner, industrien og sundhedssektoren, - har en del til fælles, når det kommer til ny teknologi. På samme måde som robotteknologi og automatisering gavner dansk industri, så har vi brug for mere digitalisering og ny teknologi i sundhedsvæsnet, hvis vi skal kunne følge med.

Og vi skal følge med - både af hensyn til folkesundheden, den enkelte patient og for at styrke samfundsøkonomien. Og vi kan nå længere, hvis vi, i sundhedssektoren og industrien, udvikler de nye løsninger sammen.

Ny teknologi kan ikke erstatte den faglighed, nærhed og pleje, som er afgørende for at behandle og diagnosticere patienter. Men med ny teknologi kan vi fx organisere arbejdet anderledes. Når vi bruger en robot, som er udviklet under corona, til at desinficerer områder med smitterisiko, får travle medarbejderne i sundheds- og plejesektoren luft til andre opgaver.

Mere digitalisering gør det lette at kommunikere både med og i sundhedsvæsnet. Hvis vi er godt forbundet digitalt på tværs af hospitaler, kommuner, praktiserende læger og den enkelte patient, kan vi både behandle bedre og på nye måder. Et eksempel er telemedicin og den enkeltes selvopsamlede data, som gør det nemmere for patienten at fortælle, hvordan de har det og få medindflydelse på eget forløb.

Industrien og sundhedssektoren har et godt og voksende samarbejde om både offentligt-private projekter og forskningsprojekter. Men det er tydeligt for begge parter, at vi kan samarbejde om meget mere og dermed skabe bedre vilkår for patienter og sundheds- og plejepersonale og vækst og innovation i danske virksomheder.

Derfor vil vi gerne sammen appellere til, at den digitaliseringsplan for sundhedssektoren, som regeringen barsler med, ikke bliver et add-on til alle de strategier, der i forvejen eksisterer for området. Vi mener, planen bør fokusere på, hvordan vi sikrer tilstrækkelige investeringer, så vi kan bygge et bæredygtigt sundhedsvæsen, der baserer sig på den nyeste viden og teknologi.

Et område, som kræver investering, er it-systemerne, der er kernen i al diagnosticeringen af patienterne og dagligt håndterer over en million blodprøver og fx coronatest. Vi var blandt de første til at digitaliserer sundhedsvæsnet og dermed blandt de mest effektive, men nu er it-systemerne ved at være for gamle.

Vi har også brug for at klæde både patienter og medarbejdere på til at mestre digitale kompetencer, som matcher udviklingen i sundhedsvæsenet. Derfor er der behov for både efteruddannelse og kompetenceudvikling.

Vi oplever også, at der bør kigges på at lave en mere tidssvarende og proaktiv lovgivning, som giver bedre rum til implementering af ny teknologi i sundhedsvæsenet.

Sundhedsvæsnet er allerede i dag en højteknologisk sektor. Både når det kommer til medico-udstyr, life science og digitalisering. Og vi skal sammen videre af den vej.

Vi kan ikke komme udenom, at øget digitalisering og nye teknologier er afgørende, hvis vi vil fremtidssikre sundhedssektoren i Danmark, styrke samfundsøkonomien og fortsat være blandt verdens bedste. Men det kræver at vi investerer klogt, hvis vi skal lykkes.