Gå til indhold

Økonomi

Klar til forhandlinger: Brug for 2,1 milliarder ekstra til et presset sundhedsvæsen

Udsigten til flere ældre, men i høj grad også stigende medicinudgifter og nye dyre behandlingstilbud presser ressourcerne i et dansk sundhedsvæsen, der i forvejen har kæmpet mod covid-19 i over et år. Forud for de kommende økonomiforhandlinger med regeringen mener Danske Regioner derfor, at der er brug for 2,1 milliarder kroner ekstra til at drive sundhedsvæsenet.

Der skal også være et godt sundhedsvæsen til patienterne på den anden side af corona-krisen. Det er det klare budskab fra Danske Regioner forud for årets økonomiforhandlinger med regeringen.

Regionerne går derfor til de kommende forhandlinger med et krav om 2,1 milliarder kroner ekstra til at drive sundhedsvæsenet. Ifølge Danske Regioners formand, Stephanie Lose, er der nemlig hårdt brug for flere ressourcer:

- Corona-epidemien har lagt et voldsomt pres på sundhedsvæsenet og vores medarbejdere, og samtidig er det ingen hemmelighed, at der også inden krisen blev løbet rigtig stærkt. Så hvis der også efter covid-19 skal være et sundhedsvæsen, som skal kunne tilbyde patienterne behandling i verdensklasse, kræver det investeringer fra regeringen nu og her.

Flere ældre og højere medicinregning

Den danske befolkning vokser, og ældre borgere udgør en stadig større andel. Det sætter sundhedsvæsenet under et stort pres - både fordi det medfører flere patienter, men også fordi, at ældre patienter i dag har behov for mere behandling end tidligere. Beregninger fra Finansministeriet viser, at regionerne har brug for mindst 1 milliarder kroner ekstra årligt alene for at opretholde status quo i sundhedsvæsenet, når antallet af ældre vokser.

Det demografiske pres står dog langt fra alene. Udgifterne til medicin er i en årrække steget med cirka 400-500 millioner kroner årligt, og hvert år bliver der udviklet en lang række nye forbedrede behandlinger, der kan hjælpe patienterne til et bedre liv, men som også er markant dyrere. Derudover stiger forventningerne til, hvad sundhedsvæsnet skal tilbyde i takt med, samfundet udvikler sig og velstanden øges.

Derfor overrasker det heller ikke Stephanie Lose, at en ny analyse fra Syddansk Universitet viser, at nye behandlingstilbud, teknologier og medicin har stået for hele 60 procent af stigningen i udgifterne til sundhedsvæsenet.

- Alt peger på, at vi får flere patienter ind ad sundhedsvæsenets dør i de kommende år, og at de – når de er igennem døren – forventer at få den behandling, der virker bedst. Her er vores sundhedsvæsen unikt, for vi får hele tiden nye behandlingsmuligheder, som kan komme patienterne til gavn. Hvad vi kan i morgen, er ikke det samme som i går, blandt andet takket vores stærke samarbejde med forskningsmiljøer og virksomheder, siger hun og fortsætter:

- Men med udsigt til flere ældre, nye og bedre behandlingsmetoder, højere medicinregninger og stigende forventninger fra danskerne vil der blive lagt et kæmpe pres på et sundhedsvæsen, der i forvejen er hårdt spændt for. Og hvis vi skal klare det – og stadig kunne tilbyde den nyeste og bedste behandling – kræver det et væsentligt økonomisk løft fra regeringens side.

Aftale om corona-kompensation – men hvad med tiden efter?

Regeringen har lovet at betale for de ekstraordinære udgifter til regionernes corona-indsats i 2021, som man også gjorde sidste år. Det er dog afgørende at holde sig tiden efter epidemien for øje, påpeger Danske Regioners formand.

- Corona-epidemien er desværre stadig en kæmpestor del af hverdagen i sundhedsvæsenet: Vi behandler covid-patienter på hospitalerne, tester hundredtusindvis af danskere hver dag, vaccinerer så hurtigt som muligt og håndterer senfølger på vores klinikker. Alt sammen koster det rigtig mange milliarder, og det har vi en aftale med regeringen om, at de kompenserer, siger Stephanie Lose og fortsætter:

- Det er godt, at vi får betalt vores corona-regninger, men der er også meget andet i sundhedsvæsenet, der presser sig på. Ved forhandlingerne vil vi derfor have fuldt fokus på at sikre holdbare økonomiske rammer til at løse de mange andre opgaver, der ligger foran os: Vi skal have udbygget de nære sundhedstilbud, styrke samarbejdet mellem sektorerne og håndtere det sundhedsefterslæb i form af ubehandlet sygdom, dårlig folkesundhed og psykisk mistrivsel, der kan komme i kølvandet på corona-krisen.

Udover de 2,1 milliarder kroner ekstra til driften af sundhedsvæsenet er der behov for anlægsmidler til investeringer i ny teknologi, renovering af bygninger, med videre.

Økonomiforhandlingerne mellem Danske Regioner og regeringen starter mandag den 17. maj.

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Naja Warrer Iversen, vicedirektør
Center for Økonomi, Sammenhæng og Aftaler
M: 3023 3123
E: nwi@regioner.dk

Morten Christensen, presserådgiver
Kommunikation
M: 3069 1917
E: moc@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

De fem regionsrådsformænd: Ulighedspulje skal afhjælpe geografisk ulighed i sundhed

Samtlige formænd i Danmarks regioner er enige om, at det er en fælles opgave at bekæmpe den geografiske ulighed i sundhed. Uligheden er en kæmpe udfordring for både ansatte og patienter, og regionerne arbejder intensivt med at skaffe personale i alle dele af landet. Men problematikken er så alvorlig, at det også kræver en national indsats. Derfor foreslår de nu en statslig ulighedspulje.

Læs mere

Debat: Teknokratiske strukturreformer vil være gift for det danske sundhedsvæsen

Personale, patienter og pårørende kan blive gidsler i et udmattende og langvarigt reformforløb, hvis det regionale demokrati bliver hældt ned ad brættet til fordel for et teknokratisk styret sundhedsvæsen, som Moderaterne foreslår. I stedet er der brug for ansvarlige og langsigtede løsninger på det stigende behandlingsbehov og manglen på arbejdskraft.

Læs mere

Regionernes udgifter til sygeplejerskevikarer ligger stabilt

Ny delrapport om eksternt vikararbejde for sygeplejersker viser, at udgifterne har ligget stabilt fra 2017-2021. Samt at det kun var en relativ beskeden andel af sygeplejerskerne, der både var ansat på et hospital og i et eksternt vikarbureau. Hospitalerne arbejder hårdt for at begrænse brugen af eksterne vikarer yderligere, fastslår formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Heino Knudsen.

Læs mere

Regionale budgetaftaler for 2023 er på plads

De fem regionsråd har indgået budgetaftaler for 2023. Aftalerne sikrer blandt andet flere penge til fastholdelse, rekruttering og arbejdsmiljø på hospitalerne samt til det nære sundhedsvæsen. Det har været nødvendigt med svære prioriteringer i anlægsbudgettet.

Læs mere