Gå til indhold

Sundhed

Ny analyse: Danskerne henter markant mere medicin på apoteket

Siden 2007 er danskernes køb af tilskudsmedicin fra apoteket steget med 38 procent. Det viser en ny analyse, der også fastslår, at udviklingen de seneste to år har givet regionerne ekstraudgifter for mere end 600 millioner kroner.

Danskerne får udleveret mere og mere medicin på apoteket. En ny analyse fra Danske Regioner viser, at danskernes forbrug er steget med hele 38 procent siden 2007, selvom antallet af danskere, der får medicin, har ligget rimelig konstant i perioden.

Alene i 2019 lød stigningen på 4,1 procent sammenlignet med året før, og særligt blandt den ældre del af befolkningen er forbruget af tilskudsberettiget medicin steget markant.

De nye tal vækker opmærksomhed hos formand for Danske Regioner, Stephanie Lose:

- Lægemidler spiller en afgørende rolle i behandlingen af sygdomme, og god medicin er hver dag med til at give rigtig mange danskere et bedre og længere liv. Det er overordnet set en utrolig positiv udvikling, der blandt andet skyldes en masse dygtige danske virksomheder og forskningsmiljøer, som hele tiden udvikler nye, forbedrede lægemidler til gavn for patienterne, siger hun og fortsætter:

- Men det er selvfølgelig afgørende, at patienterne kun tager den medicin, der har reel værdi for deres behandling – ellers risikerer effekten i stedet at blive bivirkninger, afhængighed og dårligere livskvalitet. Og jeg må indrømme, at de seneste års udvikling gør mig bekymret. I regionerne vil vi derfor nu se nærmere på, hvordan vi på tværs af hele sundhedsvæsenet kan sikre, at patienterne får den rigtige tilskudsmedicin i de rette mængder.

Medicinudgifterne fortsætter himmelflugt

Analysen viser også, at regionernes udgifter til tilskudsmedicin de seneste to år er steget med mere end 600 millioner kroner. Udviklingen sker efter, at udgifterne ellers i en årrække har ligget på et stabilt eller endda faldende niveau, blandt andet på grund af en række patentudløb. Prognoser viser desuden, at udgifterne forventes at stige yderligere i de kommende år.

Regeringen og Danske Regioner forhandler netop nu om regionernes økonomi i 2022, og hvis regionerne fortsat skal kunne tilbyde den nyeste medicin, er der brug for, at regeringen giver sundhedsvæsenet et væsentligt økonomisk løft ved forhandlingerne, lyder det fra Stephanie Lose:

- Når medicinregningerne bare vokser og vokser, lægger det et kæmpe pres på ressourcerne i vores sundhedsvæsen, hvor medarbejderne i forvejen løber rigtig stærkt. Hvis vi fremover skal kunne tilbyde patienterne den nyeste og bedste behandling, kræver det, at regeringen er klar til at finde de nødvendige midler til os, siger hun.

Den nye medicinanalyse præsenteres i forbindelse med Danske Regioners årlige generalforsamling, der i år løber af stablen i dag, torsdag den 20. maj. Analysen blev besluttet på sidste års generalforsamling.

 

Læs mere:

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Relaterede nyheder

Læs mere

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om gennemførelsen af sundhedsreformen

I maj indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en sundhedsreform, der skal løfte indsatsen i det nære sundhedsvæsen og gøre sundhedsvæsenet mere robust. Nu er regeringen, KL og Danske Regioner blevet enige om udmøntningen af de 2,4 mia. kr. samlet frem til 2029 og herefter 340,4 mio. kr. årligt, der blev aftalt med reformen. Desuden er der aftalt udmøntning af en pulje på 4 mia. kr. i perioden 2023-2028 til op til 25 nærhospitaler.

Læs mere

Stram økonomiaftale for regionerne for 2023 på plads

Natten til fredag indgik Danske Regioner og regeringen en aftale om regionernes økonomi for 2023. Det blev en meget stram aftale, som kun akkurat sikrer dækning af de stigende udgifter i sundhedsvæsnet som følge af den demografiske udvikling. Aftalen betyder desuden, at regionerne må udskyde planlagte byggerier.

Læs mere

Danske Regioner og DI: Ny fond og partnerskab skal revolutionere sundhedsvæsnet

I en fælles vision foreslår Danske Regioner og Dansk Industri (DI) at etablere en offentlig-privat fond, der over ti år skal finansiere en transformation af sundhedsvæsnet. Målet er via teknologi og offentlig-privat samarbejde at løse den demografiske udfordring med stadigt flere ældre borgere, der har behov for pleje og behandling, og stadigt færre hænder til at tage sig af dem.

Læs mere

Stigende risiko for cyberangreb på sundhedsvæsnet efter krig og corona

Cybersikkerheden i sundhedsvæsnet bør forbedres, for risikoen for angreb er stigende. Flere europæiske lande er blevet ramt af cyberangreb, hvor patienter har fået aflyst behandling, og IT-systemer er blokeret.

Læs mere