Gå til indhold

Fertilitetsbehandling

Kronik: Lad os styrke hjælpen til nyt liv

I takt med at ufrivillig barnløshed bliver mere udbredt, er det ikke længere nok at være dygtige til at redde liv – vi skal også blive endnu bedre til at hjælpe par og kvinder med at skabe nyt. Det skriver Stephanie Lose og Ulla Astman i en fælles kronik om Danske Regioners nye fertilitetsudspil.

Af Stephanie Lose og Ulla Astman, formand og næstformand i Danske Regioner. Kronikken er bragt den 16. september 2021 i Jyllands-Posten.

Som mødre til to og tre ved vi, at børn på én gang både er livets største gave og opgave. For selvom det til tider kan være både hårdt og svært, tåler kærligheden til vores børn ingen sammenligning. Den følelse kan alle os forældre genkende.

Når det handler om muligheden for at bringe børn til verden, er forskellen mellem os mennesker desværre større. For en del forløber det rimelig let – for nogle endda lidt lettere end først planlagt. Men for en stadig voksende gruppe danskere bliver vejen til graviditet så svær og hård, at der skal hjælp til.

Ufrivillig barnløshed er nu blevet den mest udbredte sygdom blandt kvinder og mænd mellem 25-45 år, og for eksempel hver tiende danske kvinde er enten ufrivillig barnløs eller ude af stand til at få det antal børn, hun ønsker.

Heldigvis er der hjælp at hente i sundhedsvæsenet. Stadig flere kvinder bliver gravide efter fertilitetsbehandling, og siden 2013 er antallet af reagensglasbehandlinger steget fra 15.000 til godt 22.000.

Alt peger på, at udviklingen vil fortsætte i de kommende år, og i Danske Regioner ønsker vi derfor at udvikle og styrke fertilitetsområdet. Både så de berørte får den bedst mulige oplevelse før, under og efter selve behandlingen. Men også så færrest mulige ender i en situation, hvor de overhovedet har brug for hjælp til at blive gravide.

Vores opskrift? Bedre forebyggelse af infertilitet, mere individualiseret behandling, større fokus på de mentale konsekvenser ved ufrivillig barnløshed og en moderniseret lovgivning.

Gratis hjemmetest mod klamydia

Der kan være mange årsager til ufrivillig barnløshed. Blandt risikofaktorerne er alder, rygning, overvægt, fysisk inaktivitet, hormonforstyrrende stoffer og stress.

Det samme gælder seksuelt overførte sygdomme som klamydia. Siden 2010 er antallet af registrerede klamydiatilfælde i Danmark steget fra 26.323 til 34.689, og det reelle tal er formentlig meget større. Samtidig står unge mellem 15-29 år for hele 80 procent af tilfældene.

Udviklingen er problematisk af flere grunde, ikke mindst for danskernes frugtbarhed. Ubehandlet klamydia er nemlig en dokumenteret årsag til infertilitet, og Sundhedsstyrelsen vurderer, at sygdommen årligt resulterer i omkring 480 tilfælde af ufrivillig barnløshed.

I regionerne vil vi derfor afsætte 10 millioner kroner over de næste fire år til at tilbyde unge en gratis hjemmetest for klamydia. Indsatsen skal bygge på et samarbejde med Sex & Samfund og kommunerne, og vi forventer at kunne opspore omkring 9.000 klamydiasmittede – hvoraf en stor del ellers ikke ville blive testet og dermed er i risiko for nedsat fertilitet. Tilbuddet vil være et supplement til at blive testet hos sin egen praktiserende læge.

Indsatsen er en god start på et større forebyggelsesfokus – men selvfølgelig ikke nok i sig selv. Derfor vil vi også nedsætte et ekspertpanel med landets klogeste hoveder på feltet. De skal komme med anbefalinger til, hvordan vi på samfundsniveau bliver bedre til at forebygge infertilitet.

Vi vil desuden være med til at styrke forskningen på området og stille vores viden til rådighed for kampagner, undervisning og anden kommunikation, der oplyser unge om emnet.

 

 

Flere forsøg kan være nødvendigt

Selvom vi styrker forebyggelsesindsatsen, vil der også fremover være mange kvinder og par, der alligevel får brug for fertilitetsbehandling. Derfor skal vi hele tiden udvikle sundhedsvæsenets behandlingstilbud.

I regionerne vil vi gerne blive endnu bedre til at tilrettelægge behandlingen på baggrund af en individuel vurdering og løbende udredning af, hvilken situation den enkelte kvinde eller par står i.

I dag er det sådan, at det offentlige sundhedsvæsen tilbyder tre forsøg med reagensbehandling. Det er rigeligt for langt de fleste, da udfordringerne identificeres tidligt i forløbet, og de bliver gravide efter få forsøg.

Alligevel er reglerne nok lidt for firkantede. I enkelte tilfælde viser årsagerne til fertilitetsudfordringerne sig først efter et eller flere behandlingsforsøg, og hvis det tredje forsøg giver helt ny viden om kvinden eller parrets udfordringer, kan en fjerde behandling godt give mening. I regionerne vil vi derfor fremadrettet sikre, at det er muligt at tilbyde flere end tre forsøg med reagensglasbehandling i de tilfælde, hvor det lægefagligt vurderes at være relevant.

Samtidig vil vi styrke den individuelle rådgivning om sundhed ud fra den enkeltes situation og livsstil, og – hvis der er brug for det – bliver endnu skarpere på at tilbyde eller henvise til den rette hjælp, for eksempel til rygestop eller vægttab.

Store mentale konsekvenser

Uanset hvordan vi tilrettelægger behandlingsforløbet, vil fertilitetsbehandlingen dog ofte være en hård og langvarig proces. Alene de fysiske konsekvenser som træthed, hovedpine, kvalmer og smerter i underlivet kan være en stor belastning for kvinderne i behandling.

Dertil kommer, at ufrivillig barnløshed kan være forbundet med negative psykiske følgevirkninger som eksempelvis sorg, stress, meningsløshed, angst og frustration. For eksempel oplever 15 procent af kvinder og 6 procent af mænd alvorlige depressive symptomer efter et års fertilitetsbehandling uden succes.

I Danske Regioner vil vi derfor fremadrettet sætte markant større fokus på de psykiske konsekvenser i forbindelse med fertilitetsbehandling, så vi undgår, at patienternes sårbarhed og negative følelser risikerer at udvikle sig til psykiske lidelser.

Vi vil styrke vores opsporingsindsats, når kvinder og par udredes og behandles for infertilitet, og vi vil sikre, at man som patient hurtigt og let kan henvises til det rigtige tilbud, hvis man har symptomer på mistrivsel, angst eller depression.

I den forbindelse vil vi gerne inddrage patientforeningerne på området endnu mere end i dag. De kender om nogen til udfordringerne, og vi vil meget gerne samarbejde om for eksempel rådgivningstilbud, samtaleforløb og netværksgrupper.

I regionerne ønsker vi at styrke og videreudvikle fertilitetsbehandlingen i sundhedsvæsenet – men skal vi i mål, kan vi ikke gøre det alene. Det kræver en indsats fra alle dele af samfundet.

Derfor bør Folketinget hurtigst muligt modernisere lovgivningen på fertilitetsområdet. Der er blandt andet hårdt brug for øget ligestilling mellem kønnene og en regulering af de private tilbud. I dag ser vi desværre eksempler på private klinikker, der tilbyder behandling uden evidens – og det betyder, at kvinder og par risikerer at blive udnyttet økonomisk i en sårbar situation, hvor de er parate til at gå langt for at blive forældre. Det skal vi have stoppet.

Vi foreslår derudover, at Folketinget vedtager en folkesundhedslov, der skal gøre forebyggelse – herunder af infertilitet – til et anliggende for hele velfærdssamfundet og ikke bare sundhedsvæsenet. Livsstil og infertilitet hænger alt for ofte sammen, og hvis vi skal gøre det lettere for danskerne at leve sundt, er der brug for, at alle politikområder leverer: Fra uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarked til kulturliv og byplanlægning.

I det danske sundhedsvæsen gør vi hver eneste dag alt hvad vi kan for at behandle sygdom og give patienterne et længere og bedre liv. Det er vi rigtig gode til, faktisk blandt de bedste i Europa.

Men i takt med, at ufrivillig barnløshed bliver mere udbredt, er det ikke længere nok at være dygtige til at redde liv – vi skal også blive endnu bedre til at hjælpe kvinder og par med at skabe nyt.

I regionerne er vi klar til at styrke indsatsen på fertilitetsområdet og vores hjælp til nyt liv.

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Stephanie Lose,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand
T
M 25 33 09 82
E formanden@regioner.dk
Billede af Stephanie Lose.
Hvis du vil vide mere

Kontakt

Ulla Astman,
1. næstformand, regionsrådsformand
T 96 35 11 00
M 30 23 64 54
E ullaa@rn.dk
Billede af Ulla Astman
Relaterede nyheder

Læs mere