Gå til indhold

Uddannelse

De fleste unge får plads på det gymnasium, de har søgt

Også i år får langt de fleste unge – nemlig 93,5 pct. – plads på deres foretrukne gymnasium. Det viser årets opgørelse fra Danske Regioner. Regionerne har haft god dialog med gymnasierne om at tilpasse kapaciteten, så uddannelsesmulighederne til unge i hele landet bevares.

Hvert år søger mange tusinde unge ind på det almene gymnasium eller HF, og her kan de prioritere op til fem gymnasier, som de gerne vil gå på.

Årets opgørelse viser, at 93,5 pct. af de unge får plads på deres foretrukne stx-uddannelse til næste år. Tallet er en smule mindre end sidste år, hvor 94,2 pct. fik opfyldt deres største ønske, mens det er højere end i 2020, hvor tallet lå på 92,6 pct.

Det glæder Stephanie Lose, næstformand i Danske Regioner, at niveauet fortsat holdes.

- Tallene svinger lidt fra år til år, og det glæder mig, at langt de fleste unge stadig kommer til at gå på den skole, de ønsker sig mest. For de 6 pct. af de unge, der ikke får deres første prioritet, får langt de fleste opfyldt deres anden- eller tredjeprioritet, siger hun.

God dialog med gymnasier

De enkelte regioner har i år haft en rigtig god dialog med gymnasierne om at tilpasse kapaciteten til de mindre ungdomsårgange. Det har betydet, at mange gymnasier selv har reduceret kapaciteten, mens der i syv tilfælde er sat loft på kapaciteten på gymnasier i større byer, så de små gymnasier bevares og fortsat er et tilbud for de unge i yderområderne.

- For os er det vigtigt, at unge i både land og by har valgmuligheder. Rigtig mange unge vil gerne gå på det lokale gymnasium, så man ikke skal sidde lang tid i bussen både morgen og aften. Den valgfrihed kan de unge kun blive ved med at have, hvis de mindre gymnasier uden for de større byer får elever nok til at overleve, siger Stephanie Lose.  

Hun peger på, at transporttiden til en uddannelse har betydning for både de unges valg af uddannelse og frafaldet undervejs.

Optaget i 2022 er det sidste, inden den nye model for elevfordeling træder i kraft. Modellen blev besluttet af et flertal i Folketinget sidste år og indebærer bl.a. en strammere kapacitetsstyring for at understøtte uddannelsesdækning i hele landet og en mere balanceret elevfordeling i bestemte områder.

 

STX

1. prioritet %

2018

2019

2020

2021

2022

Nordjylland

98,3

99,6

97,4

99,5

95,1

Midtjylland

96,3

96,1

91,9

95,5

95,3

Syddanmark

96,1

96,6

96,3

93,3

95,2

Sjælland

98,6

99,6

95,5

96,7

97,1

Hovedstaden

90,0

92,1

88,7

91,8

89,8

Hele landet

94,5

95,6

92,6

94,2

93,5

 

HF

1. prioritet %

2018

2019

2020

2021

2022

Nordjylland

100,0

100

100,0

100,0

100,0

Midtjylland

99,9

99,9

100,0

100,0

99,8

Syddanmark

99,3

100

99,2

100,0

100,0

Sjælland

97,7

97,9 

96,9

95,7

95,7

Hovedstaden

95,3

92,0

96,4

93,9

93,5

Hele landet

98,2

97,2

98,3

97,5

97,2

 

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Stephanie Lose ,
(orlov)
M
E
Næstformand i Danske Regioner Stephanie Lose
Relaterede nyheder

Læs mere

Regioner til regeringen: Bekæmpelse af ulighed i sundhed kræver mange millioner

Borgere i Danmark bør have lige adgang til sundhedsvæsenet – uanset hvor man bor. Sådan lyder meldingen fra Danske Regioner til regeringen under årets økonomiforhandlinger. Konkret foreslås en ulighedspulje på 250 millioner, der skal fordeles til de områder der er hårdest ramt.

Læs mere

Debat: Regionerne: Styrk grøn og sammenhængende mobilitet

I regionerne arbejder vi omhyggeligt med at få den kollektive trafik og borgernes mobilitet til at passe sammen. Det skal være muligt at bo og arbejde og uddanne sig i hele landet, også hvis man har bosat sig uden for de store byer, skriver Danske Regioners formand for regional udvikling og EU, Anders G. Christensen, i Altinget.

Læs mere

Nye tiltag er nødvendige: Øget dimensionering løser ikke problemer med lægedækning

Tal fra regionerne viser, at de seneste års øgede dimensionering af speciallægeuddannelsen skævvrider den geografiske fordeling af kommende speciallæger i almen medicin. Derfor er det nødvendigt at tænke i andre baner en generel øget dimensionering, hvis vi skal problemerne med lægedækning til livs, mener Danske Regioner.

Læs mere

Nyt udspil fra Danske Regioner: Sundhedsuddannelserne skal tættere på hverdagen

Tættere samspil mellem skoler og sundhedsvæsen skal styrke sundhedspersonalets kompetencer, så de bliver bedre rustet til en fremtid med markant flere ældre og mennesker med multisygdom. Danske Regioner mener, at nytænkning af uddannelsessystemet er vigtig for at styrke robustheden i fremtidens sundsvæsen.

Læs mere