Regionernes tilskud til danskernes medicin har i 2022 givet en ekstraregning på 450 mio. kr., og stigningen ser ud til at fortsætte ind i 2023. De hastigt voksende udgifter er opsigtsvækkende ifølge Anders Kühnau, formand for Danske Regioner:

- Når regeringen siger, den vil dække regningen for, at der kommer flere ældre, så overser man udgifterne til ny medicin, der giver mulighed for bedre behandling. For ekstra udgifter på en halv milliard alene til medicin betyder jo, at midlerne til demografi bliver udhulet, siger han, og fortsætter:

- Vi tilbyder hele tiden ny behandling i takt med, der udvikles ny og effektiv medicin til gavn for patienterne, men det trækker store veksler på regionernes budgetter, og det risikerer at fortrænge andre nødvendige udgifter, når der ikke følger penge nok med, fastslår Anders Kühnau.

Medicinudgifter på himmelflugt

Ekstraregningen skyldes særligt den medicin, som udskrives hos de praktiserende læger. Det gælder blandt andet en ny type medicin med stoffet semaglutid, der er udviklet til diabetikere. Ekstraudgiften for denne type medicin var på 189 mio. kr. i 2022, og udgifterne fortsætter med at stige i år.

Foruden de stigende udgifter til diabetes-medicin har regionerne også fået en ekstraregning til bl.a. ADHD- medicin. De seneste tre år er udgifterne til ADHD-medicinen vokset med 34 procent. Anders Kühnau siger om de stærkt voksende medicinudgifter:

- Når vi i regionerne skal tilbyde danskerne de nye og virksomme behandlinger, der hele tiden kommer til, så bliver jeg nødt til at sige, at der følger en regning med. Sundhedsvæsenet er anderledes end mange andre velfærdsområder, da udgiftsvæksten kun delvist skyldes befolkningsudviklingen. Det vil vi rejse overfor regeringen i økonomiforhandlingerne, fortæller han.