Af Jacob Klærke, formand Psykiatri- og socialudvalget i Danske Regioner. Blev bragt den 4. april i Sundhedsmonitor.

Nogle af de mest sårbare og udsatte mennesker i Danmark, er mennesker, som lever med en såkaldt dobbeltdiagnose. Det vil sige mennesker, som i deres liv kæmper hårde kampe på to helbredsmæssige fronter. Nemlig både med psykisk sygdom og misbrug.

Det er mennesker, som er fanget i en ond spiral, fordi deres misbrug ofte forværrer den psykiske sygdom, som igen i udgangspunktet medvirker til at forværre deres misbrug. Det kan helt indlysende have enorme konsekvenser for det enkelte menneske og deres pårørende. Uddannelser kan blive afbrudt, job blive tabt, og familier kan gå i opløsning.

Som samfund kender vi også konsekvenserne alt, alt for godt. Mennesker med dobbeltdiagnoser har også øget risiko for kriminalitet og lever ofte liv, der slutter alt for tidligt. I gennemsnit dør mennesker med dobbeltdiagnoser 22 år før alle andre.

Derfor var det en stor glæde for mig, da regeringen i forbindelse med regionernes økonomiaftale i 2022 langt om længe tog den nødvendige beslutning, at regionerne ville få ansvaret for et samlet, sammenhængende og integreret tilbud til patienter med dobbeltdiagnoser. Et ansvar, som gradvis skal indfases i 2024. Den opgave, ved jeg, at regionerne ser frem til at tage hul på.

De rigtige betingelser fra start

Men – for der er naturligvis et ’men’ – det er ikke nok, at vi fra politisk hold nu har fået truffet en nødvendig beslutning om, hvor indsatsen forankres. Indsatsen skal naturligvis også være tilstrækkelig.

Det vil vi i regionerne gøre alt for at sikre. Vi har nemlig muligheden for styrke misbrugsbehandlingen ved at trække på sundhedsvæsenets erfaringer med dataopsamling, forskning og kvalitetsudvikling.

Det er vigtigt, at regionerne får de rigtige betingelser for at levere det bedst mulige behandlingstilbud. Det betyder konkret, at der skal følge tilstrækkelige midler med til det nye, integrerede tilbud fra start, som blandt meget andet skal gå til personale samt opbygning og vedligehold af kompetencer.

Desuden er det vigtigt, at vi nationalt løbende følger indsatsen – ikke mindst i forhold til om målgruppens størrelse er den rette, så der kan følges op på, om de nødvendige midler er til stede.

Regionerne forbereder sig – men der er brug for klarhed

Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen udarbejder netop nu en faglig visitationsretningslinje, som skal indeholde en nærmere beskrivelse og afgrænsning af, hvilke patienter der bør blive omfattet af det nye tilbud, og som skal anvendes i forbindelse med den regionale visitation til tilbuddet. Der er især brug for klarhed over, om alle borgere med dobbeltdiagnoser tilbydes behandling.

Visitationsretningslinjen er nu ved at være færdig, og vil være et vigtigt ’støtteben’ til vores regionale forberedelse af det integrerede behandlingstilbud. For vi er i gang med at forberede os.

Blandt andet har vi netop igangsat et tværregionalt arbejde om en model for et regionalt integreret behandlingstilbud, hvor vi har inviteret repræsentanter for patienter og kommuner med. Her skal vi tilrettelægge behandlingstilbuddet både ambulant og ved indlæggelse, samt hvilke kompetencer der konkret vil være brug for.