Retspsykiatri

Danske Regioner vil sikre at der ydes en faglig kompetent og sammenhængende indsats i forhold til retspsykiatriske patienter baseret på samarbejde og en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem de involverede myndigheder. Samtidig vil regionerne arbejde for at finde løsninger på det stigende antal retspsykiatriske patienter

Antallet af retspsykiatriske patienter er steget betydeligt gennem de senere år. Alene siden 2001 er antallet af kriminelle, der i stedet for straf dømmes til psykiatrisk behandling tredoblet fra 1.445 til 4.393 i 2014. Det stigende antal sætter et fokus på de stadigt voksende problemer, der knytter sig til samspillet mellem psykisk sygdom og kriminalitet, hvoraf en stor del er misbrugsrelateret.

 Langt de fleste retspsykiatriske patienter behandles i store dele af domsperioden ambulant. Desuden har en meget stor del af patienterne misbrugsproblemer. For regionerne er det derfor vigtigt, at mulige løsninger på det stigende antal retspsykiatriske patienter findes i et samspil mellem alle involverede parter lige fra politi, anklagemyndighed, domstole, kriminalforsorg, regioner og kommuner.

Danske Regioner arbejder for desuden for, at domstolene i højere grad anvender tiltalefrafald ved ny mindre alvorlig kriminalitet og hvor den retspsykiatriske patient i forvejen har udsigt til et langvarigt behandlingsforløb, samt at misbrugsbehandling kan indgå som en del af behandlingsdommen.

Regionernes udspil på psykiatriområdet, hviler blandt andet på følgende:

Målgrupperne i Retspsykiatrien

Patienter i Retspsykiatrien har forskellige psykiske sygdomme. Fælles for patienterne er, at de er dømt eller sigtet for kriminalitet.

Overordnet er der to målgrupper i Retspsykiatrien:

Personer, der forud for en retssag skal have foretaget det, der hedder en mentalundersøgelse, det vil sige en grundig undersøgelse af deres psykiske tilstand og personlighed. Mentalundersøgelser kan enten foregå ambulant eller under indlæggelse - og foregår oftest ambulant.

Personer, der efter dom skal behandles i Retspsykiatrien i stedet for at få en almindelig straf. En lille del af de behandlingsdømte har en dom til anbringelse. Det indebærer, at de i hele forløbet skal være indlagt på en psykiatrisk afdeling. De fleste domme har en form, hvor patienterne behandles ambulant, når det er tilstrækkeligt, og indlægges, hvis de får det dårligt, og/eller der er risiko for ny kriminalitet.

Får man en behandlingsdom, har man ikke noget valg - og man kan være nødt til at lade sig indlægge mod sin vilje. Ikke mindst på den baggrund er det vigtigt, at den samlede behandling foregår som et samarbejde.

PATIENTEN SKAL FÅ DET BEDRE 

Forebyggelse af ny kriminalitet. En behandlingsdom er som udgangspunkt tidsubegrænset, og der skal en ny vurdering til for, at den evt. kan ophæves. Regionerne arbejder målrettet på at have en rehabiliterende behandling af høj kvalitet, så sygdommen behandles bedst muligt og ny kriminalitet så vidt muligt forebygges. Samtidig skal der sikres et højt sikkerhedsniveau, der skal forhindre at indlagte patienter med dom undviger.

At behandlingen virker ses ved at velbehandlede mennesker med en psykisk lidelse ikke begår mere kriminalitet end andre befolkningsgrupper, og fordi tilbagefald blandt retspsykiatriske patienter er væsentligt lavere end hos fængselsafsonere.

Graden af sygdom varierer hos patienterne, og det er vigtigt, at der tages hensyn til den enkeltes behov, når behandlingen planlægges. Retspsykiatriske patienter tilbydes i de fleste tilfælde et forløb, der både omfatter behandling under indlæggelse og ambulant behandling.
Målet er, at patientens tilstand kan blive så stabil, at han eller hun kan klare sig uden sin behandlingsdom.

Særlige pladser i psykiatrien

Regionerne opretter i løbet af 2018 i alt 150 særlige pladser på psykiatriske afdelinger. Pladserne er fordelt i regionerne efter bloktilskudsnøglen. Regionerne har drift ansvaret for pladserne, imens kommunerne har visitationsansvaret.

Pladserne er målrettet de mest udsatte og sårbare borgere og har til formål at skabe et sammenhængende og helhedsorienteret behandlingsforløb på tværs af sektorområder.

Status på oprettelse af pladserne

Medio 2019 er 135 af de i alt 150 særlige pladser i psykiatrien oprettet.  De resterende pladser forventes at kunne tages i brug i løbet af 2020.

Pr. 30. august 2019 er 90 af de i alt 135 åbnede pladser taget i brug. Den regionale fordeling kan ses nedenfor.

  • Region Hovedstaden: 23 pladser i brug. 9 ledige pladser.
  • Region Sjælland: 22 pladser i brug. 1 ledige pladser.
  • Region Syddanmark: 17 pladser i brug. 15 ledige pladser.
  • Region Midtjylland: 17 pladser i brug. 15 ledige pladser.
  • Region Nordjylland: 11 pladser i brug. 5 ledige pladser.

BEDRE SAMMENHÆNG OG FOREBYGGELSE

Der er siden slutningen af 1990’erne sket en betydelig stigning i antallet af nye foranstaltningsdomme. Ifølge Institut for menneskerettigheder skyldes stigningen blandt andet ændringer i straffeloven med indførelse af tidsbegrænsning, hvilket har ført til, at foranstaltningsdommene samlet set varer længere og også væsentlig længere end en ordinær straf for samme forbrydelse.

For at afdække, hvordan der på tværs af sektorer kan ske en mere kvalificeret kriminalitetsforebyggende indsats har regionerne fået udarbejdet en analyse, der peger på betydelige udfordringer i de undersøgte forløb med hensyn til psykiatrisk behandling, social støtte og misbrugsbehandling.

På baggrund af analysen nedsatte regionerne en ekspertgruppe, som konkluderede, at der skal ske en forbedret indsats hos en lang række aktører på tværs af flere sektorer.

Med afsæt i ekspertgruppens konklusioner, arbejder Danske Regioner ud fra 10 anbefalinger, som skal forebygge kriminalitet hos mennesker med psykisk sygdom. Blandt andet er der behov for et mere systematisk samarbejde om de nye koordinationsplaner for den enkelte patient. Det skal også i højere grad tydeliggøres og sikres, at én aktør har det fulde ansvar for en patient, indtil ansvaret er overdraget og bekræftet af en anden aktør.

Læs mere:

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

mikkel.png
RELATEREDE NYHEDER

Læs mere

Patienter i psykiatrien er tilfredse med personalets støtte

Det skal være en tryg og god oplevelse at være ambulant patient eller indlagt i psykiatrien i Danmark. Derfor gennemfører regionerne hvert år Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Psykiatrien. Her får personalet ros fra patienterne for at være gode støtter. Samtidigt viser undersøgelsen, at der bør være et skærpet fokus på børne- og ungdomspsykiatrien, hvor den samlede tilfredshed har oplevet en nedgang på nogle parametre.

Læs mere

13 anbefalinger skal styrke forskning i psykisk sygdom

Danske Regioner offentliggør nu 13 anbefalinger til, hvordan forskningen i psykiske sygdomme kan styrkes. Blandt andet skal det være mere attraktivt at forske, også for andre faggrupper end læger. – Vi skal hele tiden at undersøge, hvordan vi kan gøre patienternes behandling endnu bedre, siger psykiatri- og socialudvalgsformand i Danske Regioner, Sophie Hæstorp Andersen.

Læs mere

Fem initiativer i psykiatrien er nomineret til prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ

De nominerede til Årets Borgerinddragende Initiativ 2020 er nu fundet. Alle fem nominerede initiativer inddrager borgere og pårørende i psykiatrien på forskellige måder.

Læs mere

Børn og unge skal huskes i psykiatriplanen

Både forebyggelse og behandling af børn og unge med dårligt mentalt helbred bør være en helt central del af en kommende 10-årsplan for psykiatrien. Det skriver medlem af Danske Regioners bestyrelse og formand for Region Midtjylland, Anders Kühnau, i et debatindlæg.

Læs mere