Antallet af retspsykiatriske patienter er steget gennem de seneste 20 år. I 2001 var 1.445 kriminelle dømt til psykiatrisk behandling i stedet for straf. Der er nu omkring 4.000 retspsykiatriske patienter. Derfor er der behov for en nærmere undersøgelse af årsagerne til udviklingen, så det er muligt at finde de rigtige løsninger.
Samspillet mellem psykisk sygdom og kriminalitet er komplekst. Mange retspsykiatriske patienter med dom til behandling har samtidigt et misbrug. Derfor er der brug for et sammenhængende behandlingstilbud til borgere med svær psykisk sygdom og et samtidigt misbrug.
Læs mere:
Langt de fleste retspsykiatriske patienter behandles ambulant. For regionerne er det derfor vigtigt, at mulige løsninger på det stigende antal retspsykiatriske patienter findes i et samspil mellem alle involverede parter lige fra politi, anklagemyndighed, domstole, kriminalforsorg, regioner og kommuner.
Målgrupperne i Retspsykiatrien
Patienterne i Retspsykiatrien er dømt eller sigtet for kriminalitet.
Dom til behandling
Mennesker med psykisk sygdom kan få dom til behandling i Retspsykiatrien i stedet for at få en almindelig straf. Formålet med behandlingen er, at patienten får et stabilt liv og ikke begår ny kriminalitet. Langt de fleste domme er til ambulant behandling, hvor patienten kan indlægges ved forværring af sin sygdom og/eller risiko for ny kriminalitet.
En lille del af mennesker med behandlingsdom dømmes til anbringelse. Det indebærer, at de i hele forløbet skal være indlagt på en psykiatrisk afdeling. Alle regionerne har retspsykiatriske afdelinger, der har særlige sikkerhedsforanstaltninger.
Mentalundersøgelse
De retspsykiatriske afdelinger gennemfører også mentalundersøgelser, som er en grundig undersøgelse af deres psykiske tilstand og personlighed. Mentalundersøgelsen kan gennemføres ambulant eller under indlæggelse. Den færdige undersøgelse indgår som led i domstolens vurdering af, hvorvidt den sigtede er egnet til almindelig straf eller skal have en behandlingsdom.
Bedre sammenhæng og forebyggelse
Der er siden slutningen af 1990’erne sket en betydelig stigning i antallet af nye foranstaltningsdomme. Ifølge Institut for menneskerettigheder skyldes stigningen blandt andet ændringer i straffeloven med indførelse af tidsbegrænsning, hvilket har ført til, at foranstaltningsdommene samlet set varer længere og også væsentlig længere end en ordinær straf for samme forbrydelse.
For at afdække, hvordan der på tværs af sektorer kan ske en mere kvalificeret kriminalitetsforebyggende indsats har regionerne fået udarbejdet en analyse, der peger på betydelige udfordringer i de undersøgte forløb med hensyn til psykiatrisk behandling, social støtte og misbrugsbehandling.
Du kan læse om analysen her:
På baggrund af analysen nedsatte regionerne en ekspertgruppe, som konkluderede, at der skal ske en forbedret indsats hos en lang række aktører på tværs af flere sektorer.
Med afsæt i ekspertgruppens konklusioner, arbejder Danske Regioner ud fra 10 anbefalinger, som skal forebygge kriminalitet hos mennesker med psykisk sygdom. Blandt andet er der behov for et mere systematisk samarbejde om de nye koordinationsplaner for den enkelte patient. Det skal også i højere grad tydeliggøres og sikres, at én aktør har det fulde ansvar for en patient, indtil ansvaret er overdraget og bekræftet af en anden aktør.
Læs mere:
