Det politiske ønske om en samlet løsning for de dobbeltdiagnosticerede er blevet bekræftet flere gange. Det er derfor med stor undren, at vi må konstatere, at regeringen endnu ikke har fremlagt en løsning, skriver flere organisationer herunder Danske Regioner i et debatindlæg.
Af Stephanie Lose formand for Danske Regioner, Camilla Ratchke formand for Lægeforeningen, Knud Kristensen formand for SIND, Jane Alrø Sørensen generalsekretær for Bedre Psykiatri og Gitte Ahle formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. Indlægget er bragt i Information den 8. juli 2021.
Mennesker med psykisk sygdom og misbrug - de dobbeltdiagnosticerede - er en udsat gruppe i samfundet. Blandt nogle fører dobbeltdiagnosen til akutte indlæggelser igen og igen. Blandt andre fører dobbeltdiagnosen til mistede jobs og opløste familier. Ligesom de i retspsykiatrien er overrepræsenterede på grund af kriminalitet, de aldrig ville have begået, hvis de var velbehandlede.
Der har gennem flere år været enighed om, at dobbeltdiagnosticerede får en utilstrækkelig behandling. Derfor har skiftende regeringer - inklusiv den nuværende - og brede flertal i Folketinget ønsket et opgør med det nuværende delte behandlingsansvar, hvor kommunerne behandler misbruget og regionerne den psykiske sygdom. Løsningen har der også været bred enighed om, nemlig at ansvaret for behandlingen af begge lidelser skal samles i regionerne, så mennesker med dobbeltdiagnoser ikke falder mellem to stole.
Det politiske ønske om en samlet løsning blev bekræftet i regeringens aftaler med KL og Danske Regioner om de økonomiske rammer for 2021. Der blev også givet håndslag på, at løsningen ikke skal vente på den mere langsigtede 10-årsplan for psykiatrien. Det er derfor med stor undren, at vi må konstatere, at regeringen endnu ikke har fremlagt en løsning.
Frem mod de afsluttede økonomiaftaler lå der endda en færdig model på bordet. Modellen sikrer en enkel afgrænsning af målgruppen for et nyt samlet behandlingstilbud – nemlig de patienter, som regionerne i forvejen har ansvaret for at behandle for deres psykiske lidelse. Borgere, som behandles for deres psykiske lidelse hos deres egen læge eller hos praktiserende speciallæge, kan derimod fortsat blive behandlet for deres misbrug i det kommunale misbrugscenter. Men denne model blev pludseligt taget af bordet uden et eneste sagligt argument som belæg.
Hvis ikke regeringen og Christiansborg gør det rigtige – og gør det snart, så svigtes denne udsatte gruppe af borgere, deres pårørende og medarbejderne på de sociale bosteder, der sammen skal bære konsekvenserne af den nuværende behandling.
Regeringen har indgået en aftale med KL og Danske Regioner om rammerne for et samlet regionalt tilbud af høj faglig kvalitet til mennesker, der både har en psykisk lidelse og et behandlingskrævende misbrug. Samtidig er man enige om en omlægning af de særlige pladser i psykiatrien, så de kan anvendes mere fleksibelt og ikke risikerer at stå tomme.
Sophie Løhde er indstillet på at løse tomgangen på de særlige pladser i psykiatrien. Løsningen bør være en grundlæggende ændring af ordningen, så regionerne selv visiterer til pladserne.
Udsigten til flere ældre kommer til at koste det regionale sundhedsvæsen en ekstra milliard kroner næste år. Regeringen har allerede signaleret, at ekstra udgifter pga. demografi dækkes.
- Men ekstra penge til flere ældre, rækker ikke alene, understreger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.
Langt om længe får mennesker, som kæmper både med misbrug og psykisk sygdom snart et samlet tilbud, forankret i regionerne. Men det er nødvendigt, at tilbuddet fra start får de rette betingelser, skriver formand for Danske Regioners Psykiatri- og socialudvalg Jacob Klærke.