Gå til indhold

Psykiatri

Første opfølgning på udmøntning af permanente midler til psykiatrien

I forbindelse med Aftale om finansloven for 2020, blev regeringen og aftalepartierne enige om at styrke psykiatrien med 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Den første årlige opfølgning på udmøntningsaftalen viser blandt andet en positiv udvikling for så vidt angår kapacitetsudvikling og planer for etablering og udvidelse af sengepladser i psykiatrien.

I forbindelse med Aftale om finansloven for 2020, blev regeringen og aftalepartierne enige om at styrke psykiatrien med 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Den første årlige opfølgning på udmøntningsaftalen viser blandt andet en positiv udvikling for så vidt angår kapacitetsudvikling og planer for etablering og udvidelse af sengepladser i psykiatrien.

Som del af aftalen om at styrke psykiatrien med 600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem med finanslovsmidler, blev det besluttet, at Sundhedsministeriet over en fireårig periode fra 2021-2024 skal følge op på, hvordan midlerne afspejles i regionernes prioritering.

Der er tale om en opgørelse af otte delindikatorer, der samlet beskriver udviklingen i sengepladser, udgiftsniveau, antal genindlæggelser samt anvendelsen af tvang i psykiatrien.

Opfølgningen viser en positiv udvikling fsva. kapacitetsudvikling og planer for etablering og udvidelse af sengepladser, ligesom de prioriterede midler til fulde er afspejlet i regionernes budgetter for 2021. Samtidig har regionerne sikret, at den ikke-udnyttede andel af bevilling for 2020 er anvendt på en måde, som gør det muligt at prioritere psykiatrien yderligere fra 2021 og frem. Alle midlerne kommer dermed psykiatrien til gavn over årene.

Der ses endnu ikke fremdrift fsva. indikatorerne for andelen af akutte genindlæggelser eller anvendelsen af tvangsforanstaltninger i psykiatrien, men her bør udviklingen blandt andet tages med forbehold for, at det i denne første opfølgning endnu er meget tidligt at forvente målbare effekter af tilførslen af midlerne.

Sundhedsminister Magnus Heunicke siger:

- Redegørelsen viser blandt andet, at regionerne har gode planer for at udvide og styrke psykiatriens kapacitet og sikre mere personale. Det har været et vigtigt formål med at give psykiatrien et tiltrængt løft på 600 mio. kr. årligt på finansloven og med denne årlige opfølgning fra Danske Regioner sikrer vi, at løftet rent faktisk kommer patienterne til gavn og flere får den hjælp, de har behov for. Da der er tale om den første opfølgning, er midlerne endnu ikke slået fuldt igennem, og vi er langt fra i mål. Udfordringerne er komplekse og spænder bredt, og de permanente midler til regionalpsykiatrien skal derfor ses i sammenhæng med regeringens 10-års plan for psykiatri og langsigtede prioriteringer på området.

Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, siger:

- Rigtig mange danskere har psykisk sygdom tæt inde på livet, enten som patienter eller pårørende. Derfor er jeg også glad for, at vi med pengene fra finansloven og ekstra midler fra regionerne kan gøre en reel forskel i psykiatrien – blandt andet ved at styrke kapaciteten og antallet af pladser. Det er dog ingen hemmelighed, at vi ikke er i mål endnu. Derfor ser vi frem til, at psykiatrien bliver yderligere prioriteret i den kommende 10-års plan – heriblandt med tiltag, der skal sikre mere forebyggelse, bedre opfølgning og større sammenhæng i behandlingsforløbet.

Læs mere

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Emma Fleming, konsulent
Center for sundhed og sociale indsatser
M: 2440 3354
E: efl@regioner.dk

Morten Christensen, presserådgiver
Kommunikation
M: 3069 1917
E: moc@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

Længe ventet: Specialiseringsforløb for social- og sundhedsassistenter klar i september 2025

Fra september 2025 kan social- og sundhedsassistenter tage to nye, særlige specialiseringsforløb i demens og psykiatri. Uddannelserne bliver udbudt på professionshøjskoler i hele landet og er målrettet faggruppens behov for at håndtere stigende krav og kompleksitet.

Læs mere

Stort løft af psykiatrien skal opbygge kapacitet og styrke eksisterende tilbud

Regeringen lægger i sit psykiatriudspil op til at tilføre 2,6 milliarder til psykiatrien frem til 2030. Heraf afsættes 783 mio. til kapacitet i den regionale psykiatri. Det er afgørende, at psykiatrien nu får sikkerhed for, at der er varige midler til at opbygge kapacitet.

Læs mere

Vinderne af Prisopgaven i Klinisk Psykiatri 2024

Danske Regioner uddelte fredag d. 14. marts 2025 præmier til vinderne af den årlige prisopgave i klinisk psykiatri for medicinstuderende. Prisopgaven skal fremme interessen for de psykiatriske specialer og er et samarbejde mellem regionerne, Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Distriktspsykiatri. Prisoverrækkelsen fandt sted på Dansk Psykiatrisk Selskabs Årsmøde på Hotel Odeon i Odense.

Læs mere

Ny aftale styrker børne- og ungdomspsykiatrien

Regeringen og Danske Regioner er enige om udmøntning af 150 millioner kroner fra sundhedsreformen, som skal understøtte hurtigere udredning og nedbringelse af ventetider for børn, unge og deres familier i børne- og ungdomspsykiatrien.

Læs mere