Gå til indhold

Forskning

Ingen førsteplads i patientbehandling uden den uafhængige forskning

Uden den frie kliniske forskning kommer vi ikke langt med at forbedre vores behandling til patienterne på vigtige sygdomsområder. Og vi får heller ikke opbygget et gunstigt forskningsmiljø, som er helt nødvendigt for at blive ved med at tiltrække de tunge investeringer i kommerciel forskning.

Af Karin Friis Bach, formand for sundhedsudvalget, Danske Regioner. Debatindlæg bragt i Altinget d. 7/9 2021

Danmark er et af de lande i verden, der har flest kliniske forsøg i forhold til vores størrelse. Ofte falder valget på os, når den internationale kommercielle forskning søger værter for forskning og forsøg. Alligevel ser vi, at nogle af de største og vigtigste sygdomsområder ikke er genstand for den forskning, som kan føre til bedre behandlinger og flere sunde leveår for danskerne.

Et eksempel er psykiatrien. Antallet af personer med psykisk sygdom er stigende, og vi har brug for viden. Viden om effekten af pleje og behandling og om konfliktnedtrapning for at nedbringe tvang. Alligevel er der relativt få af medarbejderne i psykiatrien, der forsker sammenlignet med andre sygdomsområder.

Et andet eksempel er personer med multisygdom. Vi ser, at forskningen udelukker mennesker med flere sygdomme. Og det giver mangel på viden for denne gruppe mennesker.

For at sikre forskningen på områder, hvor den kommercielle forskning er fraværende, må vi styrke den uafhængige kliniske forskning i Danmark. Vi ved, at den uafhængige forskning ofte strander pga. økonomiske problemer. Derfor er der åbenlyst brug for flere midler, så vi kan tilbyde nye resultater på sygdomsområder, hvor der ikke er meget forskning i dag, men hvor mange danskere er berørt. Vi har derfor brug for større og flere puljer, som svarer til Regionernes Medicin- og behandlingspulje, der netop bevilger midler til uafhængig forskning. Men vi har også brug for, at der med forhandlingerne om forskningsreserven for 2022 sættes flere penge af til den uafhængige kliniske forskning i Danmark, så vi ikke mister vigtige forskningsfremskridt til andre lande. Derfor skal vi også skabe bedre rammevilkår. Mange projekter kuldsejler nemlig i bureaukrati og tidsnød, og her har regionerne et medansvar. Sagsbehandlingstider, ansøgninger til etiske komitéer og databehandleraftaler er nogle af de benspænd, som kan stoppe projekter. Vi er dog godt i gang flere steder:

Region Midtjylland har fx indledt et samarbejde med Aarhus Universitet om juridisk rådgivning til al den sagsbehandling, som skal være på plads, når man som forsker skal bruge data. På tværs af regioner og universiteter er der desuden udarbejdet juridiske vejledninger for at støtte forskerne. Lige nu arbejder vi også sammen med universiteterne om en fælles fortolkning af, hvem der har dataansvaret i forskningsprojekter, hvor der indgår data fra forskellige parter. Og den 1. oktober i år åbner en landsdækkende vejledningsfunktion som en del af ordningen med ”Én indgang til sundhedsdata”. Vejledningsfunktionen skal støtte og guide forskere i den rigtige retning. Desuden er vi i regionerne klar til at se på stillingskategorier og nye karriereveje, så klinisk forskning bliver en del af en ansættelse, og forskere ikke er nødt til at bruge deres fritid på at skabe ny viden.

Med regeringens nye Life Science-strategi er der fokus på sundhedsforskning, og det er klogt. Nye løsninger på sundhedsområdet skaber nemlig ikke bare bedre livskvalitet for borgerne, men også arbejdspladser, eksport og vækst. Danmark har muligheden for at indtage førstepladser på forskningsområdet - ikke mindst på grund af vores mange og helt unikke sundhedsdata.

Men konkurrencen er hård, og andre lande er begyndt at bide os i haserne. Og selv om vi er et populært værtsland for den kommercielle forskning, så kræver det et vitalt og professionelt forskningsmiljø, hvis ikke de internationale aktører skal gå andre steder hen. Med en stærk uafhængig forskning vedligeholder vi et gunstigt forskningsmiljø. Både når det kommer til udstyr og laboratorier, it og i forhold til sagsbehandling og medarbejdere med særlige kompetencer som fx forskningssygeplejersker. Den kommercielle og den uafhængige forskning er gensidigt afhængige af hinanden for at opnå banebrydende resultater. Resultater, der kan placere os blandt de førende nationer inden for life science, og samtidig skabe større lighed i sundhed.

 

Illustration med teksten: Mere fri forskning.
Læs mere

Relaterede nyheder

Nu bliver det nemmere at forske i sundhed

Ny vejledning skal nedbryde de juridiske barrierer, som forskere møder, når de ansøger om et forskningsprojekt. Vejledningen skal sikre en ensartet og hurtigere sagsbehandling af forskningsansøgninger til gavn for patienterne.

Læs mere

De fem regionsrådsformænd: Ulighedspulje skal afhjælpe geografisk ulighed i sundhed

Samtlige formænd i Danmarks regioner er enige om, at det er en fælles opgave at bekæmpe den geografiske ulighed i sundhed. Uligheden er en kæmpe udfordring for både ansatte og patienter, og regionerne arbejder intensivt med at skaffe personale i alle dele af landet. Men problematikken er så alvorlig, at det også kræver en national indsats. Derfor foreslår de nu en statslig ulighedspulje.

Læs mere

Teknologi kan løse manglen på arbejdskraft i sundhedsvæsenet

Vil du også gerne vide, hvordan sundhedsvæsenet kan blive bedre i de kommende år? Danmark skal have en teknologifond, der bryder med konventionerne og tager løsninger hele vejen, skriver Anders Kühnau, formand for Danske Regioner og Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI i Børsen.

Læs mere

Danmark har brug for en teknologifond

Danske Regioner foreslår sammen med Dansk Industri ’Teknologifonden for et Sundere Danmark’. Ny teknologi kan frigive tid hos sundhedspersonalet på hospitalerne og sikre en bedre behandling af patienterne, skriver Anders Kühnau i Berlingske Life Science & Sundhed.

Læs mere