Gå til indhold

Et stærkere sundhedsvæsen tæt på borgerne

Produktivitetskravet er afskaffet, og i stedet skal sundhedsvæsenet styres efter, at danskerne får flere og bedre nære sundhedstilbud. Det er den helt rigtige vej at gå, og regionerne er i fuld gang - blandt andet ved at lade de praktiserende læger tilse og behandle langt flere patienter, skriver Stephanie Lose, formand i Danske Regioner.

Debatindlæg af Stephanie Lose, formand i Danske Regioner, bragt hos Altinget den xx juni 2018

Fodbold er et spil, hvor 22 spillere løber rundt efter en bold, og tyskerne altid vinder til sidst. Sådan lyder den korte udgave af et citat fra en tidligere engelsk landsholdsspiller, og det er vel passende at hive frem i disse VM-tider. Omskrevet til at matche det danske sundhedsvæsen kunne man sige, at det svarer til, at medarbejdere og regionspolitikere løber rundt for at hjælpe patienterne, men at økonomerne altid har det sidste ord.

Det er naturligvis skrevet med en ironisk distance og et glimt i øjet, men de seneste år har diskussionen om økonomiske incitamenter i sundhedsvæsenet fyldt meget, og mange har ment, at økonomistyring har været for dominerende. Den holdning deler vi langt hen ad vejen i regionerne, og derfor har vi arbejdet ihærdigt for at afskaffe produktivitetskravet og aktivitetspuljen.

Produktivitetskravet har historisk set haft stor betydning for det danske sundhedsvæsen, men endte med at anspore til et alt for entydigt fokus på mere aktivitet på hospitalerne. Heldigvis er 2 procents-kravet nu fortid i kraft af den 2019-økonomiaftale, vi indgik med regeringen i begyndelsen af juni. Nyskabelsen i årets økonomiaftale er i stedet nærhedsfinansiering.

Et samlet ansvar for sundheden

I kølvandet på det skrottede produktivitetskrav venter nu et vigtigt arbejde med at omstille sundhedsvæsnet fra fokus på aktivitet til fokus på, hvad der giver værdi for patienterne, og på at skabe et stærkere, nært sundhedsvæsen. Et sundhedsvæsen, hvor vi hjælper flere borgere tæt på eller i eget hjem, og hvor vi har bedre øje for det, der giver mening for borgerne og sundhedspersonalet.

Den omstilling af sundhedsvæsenet skal den nye nærhedsfinansiering være med til at skubbe på. Men først og fremmest venter der en stor ledelsesopgave i regionerne og på hospitalerne med at realisere omstillingen – og vi er faktisk allerede i fuld gang. Vi vil nemlig gerne tage et større samlet ansvar for befolkningens sundhed. Ikke bare for, hvad der foregår inde på hospitalerne, men for den samlede sundhedsindsats fra vugge til grav, fra forebyggelse til behandling.

Omstillingen af sundhedsvæsnet kan for eksempel betyde, at hospitalerne hjælper patienter direkte i deres nærmiljø via udgående funktioner og flere digitale og teknologiske løsninger. Målet er behandling af høj kvalitet uden nødvendigvis at skulle møde op på hospitalet. Samtidig kan flere sundhedsopgaver løses uden for hospitalet af kommuner eller hos almen praksis – naturligvis i takt med at kvaliteten og kapaciteten styrkes.

Mange tiltag i gang

Hvis vi skal lykkes med omstillingen af sundhedsvæsnet, kræver det konkrete tiltag. Lad mig nævne et par eksempler:

• For en måned siden foreslog vi sammen med Praktiserende Lægers Organisation (PLO), at kommuner fremover skal kunne købe ’opgavepakker’ hos de praktiserende læger, så den enkelte kommune bedre kan hjælpe sårbare patienter. Det kan handle om at sikre bedre hjælp til ældre, kronisk syge og udsatte borgere, ved at de praktiserende læger i højere grad træder til ved de kommunale akutfunktioner og i hjemmesygeplejen. Eksempelvis kan en praktiserende læge sammen med kommunen hjælpe hr Jensen eller fru Hansen på plads i en ældrebolig eller på et plejecenter.

• I efteråret aftalte vi med PLO, at kronisk syge i langt højere grad skal følges i almen praksis, og hospitalernes specialister skal understøtte de praktiserende læger, bl.a. med telefonrådgivning. På den måde skal man sjældnere omkring hospitalet, hvor ressourcerne så frigøres til de mest komplekse behandlinger. Inde på hospitalet kan vi støtte op om bevægelsen mod færre dage i en hospitalsseng ved at arbejde på at samle kronisk syge borgeres mange hospitalsbesøg på én dag og ved at bruge telemedicin.

• Alle regionerne vil i sundhedsaftalerne med kommunerne arbejder for bedre sammenhæng i sundhedsvæsenet, blandt andet i forhold til psykisk syge, at for eksempel specialiseret hjerterehabilitering kan varetages tæt på borgeren, og at eksempelvis kemoterapi og dialyse kan foregå i eget hjem.

Båret af dedikation

Sammenhængen skal være bedre på tværs af de danske sundhedssystemer, og regionernes mange tiltag såvel som nærhedsfinansiering er værktøjer til at løse opgaven.

Både fodbold og det danske sundhedsvæsen er i høj grad båret af dedikation. Nærhedsfinansiering sætter en retning, som vi er enige i – og med regionerne som tovholder kan vi sikre, at dedikationen i sundhedsvæsnet rykker sundhedsvæsenet i den retning.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Louise Sauer, seniorkonsulent
Center for Styring, Økonomi og Sammenhæng
T: 3529 8205
M: 2277 5510
E: lsa@regioner.dk

Jon Bøge Gehlert, presserådgiver
Kommunikation
M: 2115 2910
E: jbg@regioner.dk

Læs mere

Relaterede nyheder