Gå til indhold

Klima

Klog planlægning af Danmarks arealer kan styrke klimatilpasningen

Flere og flere borgere mærker konsekvenserne af, at der ikke findes en samlet plan for, hvordan vores kyster, huse og marker skal sikres mod oversvømmelser. Det er vi nødt til at ændre på ved at indføre mere og bedre planlægning af Danmarks arealer.

Af Heino Knudsen (S), formand for Udvalget for Miljø og Ressourcer i Danske Regioner. Bragt i Altinget den 6. januar 2021.

En kælder fyldt med vand, et oversvømmelsestruet sommerhusområde tæt ved kysten og en forretning med et oversvømmet vandløb som nabo. Klimaforandringerne viser oftere sit barske ansigt med storme og ekstreme mængder regn, der skaber usikkerhed for 75.000 ejendomme i nærheden af vandløb og kyster.

Disse udfordringer stiller krav om langvarige løsninger, og i regionerne mener vi, at det er afgørende, at vi snart sætter ind med en helhedsorienteret, sammenhængende plan for, hvordan vi beskytter vores kyster og vådområder.

Derfor glæder vi os over, at arbejdet med en omfattende national klimatilpasningsplan nu er skudt i gang.

Der skal bedre styr på vandet

Kort sagt mener vi, at klog regional planlægning er et af de vigtigste redskaber i klima- og miljøpolitikken.

Det gælder ikke mindst i håndteringen af vores vand. Danmark ligger lavt og har med sine 7.300 km kyst mere kyststrækning pr. indbygger end de fleste andre lande. Når regnmængderne stiger, får vi brug for arealer med plads til vandet. Det gælder både ved kysterne og i vådområder. Samtidig skal vi beskytte grundvandet. Havvand, vandløb og grundvand hænger uløseligt sammen, og derfor bliver vi nødt til at tænke vandkredsløbet ind i sammenhængende vandoplande. Når vi håndterer vandet som ét samlet kredsløb, er der bedre mulighed for, at vi kan holde styr på det – samtidig med, at vi beskytter grundvandet og skaber mulighed for mere fri natur. Det skal vi planlægge. Og vi skal selvfølgelig også have en plan for, hvor der kan bygges, og hvor der ikke kan bygges i fremtiden, hvis vi vil beskytte flest mulige borgere mod oversvømmelser. Det kunne fx ske gennem såkaldte ”bufferzoner”, hvor der ikke må bygges langs særligt udsatte kyster.

Et andet område, hvor mere og bedre planlægning vil have stor effekt, er i forhold til jordfordeling. Der ligger et stort potentiale i at reducere CO2-udledningen ved at omlægge lavtliggende landbrugsjord til naturlige vådområder. Det drejer sig om de såkaldte organiske jorder, som tidligere var vådområder, men nu er drænet og anvendt til landbrugsformål. Når man dræner dem for at dyrke fx fødevarer, kommer der ilt til jordlagene, og denne proces udleder CO2. Men hvis man i stedet tager disse jorder ud af drift og lader vandet flyde frit og åen bugte sig igen, kan vi fremme biodiversiteten, forbedre vandmiljøet og reducere CO2-udledningen i Danmark på samme tid.

Udnyttet til mindste hjørne

Eksemplerne viser, at vi på landsplan har brug for langsigtede planer for, hvordan vi fremover vil prioritere og anvende vores arealer. Det indebærer også en diskussion af, hvilket klimascenarie vi vil sikre os i forhold til, og hvor lang tid vi vil se fremad.

Det er ikke let, for vi bor i et land, der er udnyttet og planlagt ned til mindste hjørne. Ja faktisk, er der pt. lagt planer for hele 140 pct. af Danmarks areal. Samtidig kræver naturbaserede løsninger ofte mere plads end ”hårde” løsninger som eksempelvis diger.

Der er med andre ord mange forhold og hensyn, som skal tænkes sammen. Det gør fremtidens valg og prioriteringer af Danmarks arealer svære. Men i regionerne bidrager vi gerne til at finde de langtidsholdbare løsninger og lægge en sammenhængende plan for, hvordan vi sikrer vores huse, kyster og marker mod oversvømmelser.

Relaterede nyheder

Læs mere

Debatindlæg: Vandet kommer - vi skal lave planer, der kan prioritere klimatilpasningen

Danmark har brug for, at det er de rigtige løsninger, vi sætter i gang. Først og fremmest for at sikre en omkostningseffektiv klimatilpasning – bl.a. så der også er midler til dele af klimaindsatsen, der handler om at nedbringe CO2-udledningerne – men i ligeså høj grad for at sikre en sammenhængende og effektiv indsats, der beskytter borgere og centrale samfundsværdier, skriver Danske Regioners udvalg for miljø og klima.

Læs mere

Regeringen, Danske Regioner og KL er enige om at spare på energien i det offentlige

Vi står i en alvorlig energikrise – ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Krisen gør omstilling til grøn varme og vedvarende energi endnu mere presserende, men vi har også brug for at spare på energi. Derfor går det offentlige nu forrest.

Læs mere

Regioner: Nyt værktøj skal skabe bedre grundlag for at genanvende mursten og beton

Vi skal genanvende flere råstoffer, når vi bygger huse, veje og anlæg. Det mener Danske Regioner, som foreslår, at der laves en landsdækkende kortlægning af materialer, som kan genanvendes i byggerier.

Læs mere

Danske Regioner og Nordisk Råd vil mindske plastaffald fra Europas hospitaler

Danske Regioner og Nordisk Råds danske delegation vil udbrede nye miljøkriterier ved indkøb af produkter til hospitaler i hele Europa. Norden er allerede med. Mere bæredygtig emballage fra hospitalerne kan spare miljøet for bjerge af plastik. Det understøtter regeringens klimaplan for grøn affaldssektor og europæiske målsætninger om cirkulær økonomi.

Læs mere