Gå til indhold

Mødeturisme og kystturisme skal styrkes i Danmark

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal styrke dansk turisme, så den årlige omsætning på 82 mia. kr. stiger, og der skabes flere arbejdspladser end de 120.000 fuldtidsjob, der er i dag.

Med den nye aftale samles kræfterne på tværs af landet om udviklingen af kyst- og naturturisme, møde- og erhvervsturisme og storbyturisme.

Regeringen og alle regioner forpligter sig blandt andet til at etablere et et nyt fælles selskab  for kyst- og naturturisme. Selskabet etableres 1. januar 2015 med hovedsæde i Region Nordjylland og med en professionel bestyrelse.

- Der er et stort potentiale for kystturismen i Danmark. Vi har mange områder af Danmark, som har uudnyttede potentialer i forhold til turismen. Stevns Klint og Vadehavet er jo netop blevet tilføjet til listen over verdens naturarv, og det giver stor international opmærksomhed. Det skal vi udnytte i langt større skala, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Den styrkede indsats for udvikling af turismen i Danmark skal ske i tæt samarbejde med alle relevante parter, såsom kommuner, turismeerhverv og organisationer. Det skal ske også inden for storbyturisme og mødeturisme.

- Mødeturismen får et boost med denne aftale. Den internationale konkurrence om mødeturismen er hård, og derfor styrker vi nu det allerede succesfulde MeetDenmark med indsatser både i Hovedstaden og resten af Danmark, siger Carl Holst, næstformand i Danske Regioner.
 
Læs mere:

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Bent Hansen,
Formand for Danske Regioner, regionsrådsformand Socialdemokratiet Region Midtjylland
T 78 41 00 10
M 40 31 37 07
E bent.hansen@rr.rm.dk