Regionernes Hus på Dampfærgevej på Østerbro holdt torsdag d. 5. april stor afskedsreception for Bent Hansen. Over 200 gæster fejrede den tidligere formand.
En 36 år lang amtslig og regionalpolitisk karriere er slut, og ny formand bliver nu Stephanie Lose fra Region Syddanmark.
Her et C.V. med væsentlige fakta om Bent Hansen i både privat og politisk sammenhæng:
- 69 år gammel, født 6. november 1948
- Søn af banearbejder Åge Hansen og stationsbestyrer Nicoline Hansen i Them i Midtjylland
- Gift med Anna Maria Blach Hansen, far til 3 børn og bedstefar til 7. Et af børnene, datter Pernille Blach Hansen, var folketingsmedlem (S) 1998-2007
- Cand.mag. i samfundsfag og historie fra Aarhus Universitet, 1976
- Undervisningsassistent ved Aarhus Universitet 1977-78
- Gymnasielærer på Viborg Katedralskole, 1978-97. Bopæl i Kjellerup
- 36 år som folkevalgt (S) i Viborg Amt/Region Midtjylland, hvor han i 28 år har været formand. Viborg Amtsråd 1981-2006, amtsborgmester 1990-2006 (incl.) og regionsrådsformand i Region Midtjylland fra 2007-2017 (incl.) Bor i dag i Højbjerg, Aarhus
- Formand for Danske Regioner, 2007-marts 2018
Se flere fotos fra receptionen på Danske Regioners Facebook-side