Gå til indhold

Regionernes Politiske Topmøde 2024

Fremtidens sundhedsvæsen til debat på Regionernes Politiske Topmøde

Hvilke strukturelle forandringer skal der til for at styrke det nære sundhedsvæsen og skabe bedre sammenhæng for patienterne? Det og meget andet er til debat, når Regionernes Politiske Topmøde løber af stablen i Aarhus torsdag den 11. april.

Torsdag den 11. april samles regionsrådspolitikere, ministre, folketingsmedlemmer repræsentanter fra sundheds- og interesseorganisationer og mange flere til Regionernes Politiske Topmøde i Centralværkstedet i Aarhus.

Med regeringens nedsatte sundhedsstrukturkommission og den igangværende diskussion om fremtidens sundhedsvæsen venter der en spændende dag fyldt med aktuelle debatter.

Formiddagens program byder på regeringens hilsen, der i år leveres af statsminister Mette Frederiksen. Inden da giver Danske Regioners formand Anders Kühnau sin mundtlige beretning.

Talerne efterfølges af en samtale mellem Danske Regioners formand, sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde og direktør i Danske Patienter Morten Freil om visioner for sundhedsvæsenet.

Tekst fortsætter under illustration


Herefter styrer moderator Nynne Bjerre Christensen partilederdebatten mellem Nicolai Wammen (A), Troels Lund Poulsen (V), Lars Løkke Rasmussen (M), Pia Olsen Dyhr (F), Mona Juul (C), Martin Lidegaard (B) og Susie Jessen (Æ) med fokus på, hvordan vi skaber et mere sammenhængende og nært sundhedsvæsen for patienterne i fremtiden.

Over middag optages Altingets podcast ”Politisk Stuegang” med forskningsprofessor fra VIVE Jakob Kjellberg og formand for Lægeforeningen Camilla Rathcke. Udsendelsen tager udgangspunkt i statsministerens hilsen og talen fra formand Anders Kühnau, og der vil derfor være mulighed for at komme vidt omkring.

Midt på eftermiddagen uddeles prisen for Årets Patientoplevelse, hvor årets tema er samarbejdet med civilsamfundet. Derefter får de 205 regionsrådspolitikerne ordet og debatterer aktuelle dagsordener på tværs af regioner og partier. 

Følg topmødet direkte

Du kan læse mere om Regionernes Politiske Topmøde, se udspil og finde pressefotos fra dagen på vores hjemmeside, hvor vi også livestreamer hele dagen. Følg og deltag også i debatten på sociale medier ved at bruge #regioner24. 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk

Hvis du vil vide mere

Relaterede nyheder

Debat: Hold øjnene på vejen i en sundhedsreform

Vi har ventet længe, men nu er den her: Eksperternes rapport med anbefalinger til en ny struktur for sundhedsvæsenet. Den kan anbefales som sommerens must-read for alle os, der er optagede af at styrke borgernes sundhedsvæsen. Det skriver Anders Kühnau og Mads Duedahl, hhv. formand og næstformand i Danske Regioner, i Avisen Danmark.

Læs mere

Alle fem regioner har samarbejdet om nyt IT-system, så ambulancerne kan bruges mere effektivt

Nu har alle fem regionale vagtcentraler i Danmark fuldt overblik over, hvor alle ambulancer i landet befinder sig. En ny tværregional IT-løsning betyder en hurtigere og mere effektiv udnyttelse af ambulancerne til gavn for borgerne.

Læs mere

Reformen af sundhedsvæsenet må ikke blive endnu en katastrofe for miljøet

Sundhedsstrukturkommissionen har foreslået, at regionerne overgår til at være rene sundhedsregioner. Men det vil være en ulykke for bl.a. kampen mod jordforurening og beskyttelsen af vores drikkevand, hvis anbefalingen bliver fulgt.

Læs mere

Årets sundhedsdebattør satte fokus på sundhed, superstimuli og manipulation

Årets sundhedsdebattør Nicklas Brendborg satte gang i en debat om sundhed, superstimuli og manipulation af vores belønningssystem foran et veloplagt publikum. Prismodtageren åbnede folkemødet 2024 i Danske Regioners telt, hvor formand Anders Kühnau bød ham velkommen. Nicklas Brendborg får prisen for sin seneste bog 'Vanedyr'.

Læs mere