Akutlægehelikopterne er på få år blevet en vigtig del af den akutte hjælp, som er med til at sikre lighed i adgangen til sundhed. Helikopterne sendes af sted, når den sundhedsfaglige vurdering viser, at der er behov for at bringe højt specialiseret lægehjælp hurtigt frem til skadestedet, eller at der er en tidsmæssig gevinst ved at flyve patienten til en specialiseret hospitalsafdeling frem for at køre i ambulance.
Det kan f.eks. være, når der bliver ringet 1-1-2 med meldingen "Hjertestop i motionscenter" som det skete en søndag i 2017, hvor Henning faldt om under træning i det lokale motionscenter på Sydsjælland. Ambulance og akutbil med paramediciner kom hurtigt, og Henning fik livreddende hjælp på stedet. Men tiden var kostbar, så akutlægehelikopteren blev tilkaldt for at flyve patienten til Rigshospitalet til yderligere undersøgelser. Det viste sig, at Henning havde forsnævringer i blodårerne omkring hjertet og skulle opereres. Behandlingen er gået godt, og Henning er i dag i fuld gang med træningen igen.
I årsrapporten fortæller mandskabet fra akutlægehelikopteren og de øvrige, der var med til at gøre en afgørende forskel for Henning, om forløbet. Henning selv husker intet: "Jeg kan huske, at jeg satte mig op på cyklen. Og efter det har jeg ingen erindring om noget."
Når tiden er kostbar
42 procent af de patienter, som flyves til undersøgelse og behandling på en specialiseret hospitalsafdeling, har en hjerte-karsygdom. Henning er således en af de 707 hjertepatienter, der sidste år fik hjælp fra luften. Andre store grupper er patienter med symptomer på blodprop eller blødning i hjernen og patienter med svær tilskadekomst f.eks. efter store trafikulykker.
- Patienter overalt i landet har brug for hurtig og specialiseret hjælp, siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose.
- Derfor glæder det mig, at akutlægehelikopterne sidste år var i stand til at bringe lægehjælp frem til så mange patienter allerede på skadestedet, og at de sikrer kort vej til specialiseret behandling på hospitalerne. Det er afgørende, at f.eks. patienter med blodpropper og hjertelidelser får hurtig hjælp. De 707 flyvninger med hjertepatienter er med til at forbedre deres chancer for at overleve uden alvorlige følgevirkninger. Det er af stor betydning for patienterne, at de kan vende tilbage til en dagligdag eller et job uden voldsomme skader, lyder det fra Stephanie Lose.
Aktiviteten stiger stadig
I 2017 lettede regionernes tre døgnbemandede Akutlægehelikoptere for at komme kritisk syge og tilskadekomne borgere til hjælp i alt 3.658 gange. Mange af flyvningerne gik til øerne og de tyndtbefolkede dele af landet. I ca. halvdelen af tilfældene var der behov for at tage patienten med til yderligere hjælp på hospitalet.
Stigningen i antal flyvninger fra 2016 til 2017 er på to procent, men nye tal for de første fire måneder af 2018 viser, at der var knap 20 procent flere flyvninger end samme periode sidste år. Det tyder på, at aktiviteten endnu ikke har fundet sit naturlige leje. Ifølge Troels Martin Hansen, ledende overlæge i Akutlægehelikopterordningen, er der flere forklaringer på den stigende aktivitet.
- Medarbejderne i AMK-vagtcentralerne bliver hele tiden skarpere til at få sendt helikopteren af sted sammen med ambulancer, lægebiler og anden hjælp, når det er til gavn for patienten. Samtidig udvikler vi løbende de flyoperative muligheder. F.eks. har vi etableret GPS-indflyvningskorridorer til flere landingspladser, så helikopteren kan lande, selv i dårligt vejr med nedsat sigtbarhed og lavt skydække, siger Troels Martin Hansen.
Læs Årsrapporten her