I stedet for at lade debatten fortsætte i samme rille – med fokus på struktur – så bør debatten tage udgangspunkt i alt det, vi allerede ved, og hvad der tjener patienter og borgere bedst. Det er altid godt at tage fat i fakta, hvis man vil have en ordentlig og saglig debat, og i al beskedenhed mener jeg, at det er tydeligt, vi i regionerne langt hen ad vejen er dygtige til vores arbejde. Pengene passer, ventetiden er faldet, flere bliver behandlet, og patienttilfredsheden er ganske høj.
Mindre ventetid og større overlevelse
Ventetiderne er ikke det eneste sted, hvor vi har forbedret behandlingen af patienterne. Tallene taler også deres tydelige sprog, når blikket falder på hjertedødeligheden og på kræftområdet. Vi har nedbragt hjertedødeligheden med omtrent en tredjedel, og den samme positive tendens har vi formået at skabe, når det kommer til kræft. 10 procent færre mister livet til en kræftsygdom i dag, og langt flere er i live fem år efter deres diagnose blev stillet.
De gode resultater er skabt gennem en løbende udvikling og effektivisering af sundhedsvæsenet. Det kan vi blandt andre takke de fem regionsråd - og naturligvis dygtige ledere og medarbejdere på hospitalerne - for. Pointen er imidlertid ikke, at regionsrådene alene kan tage æren for de succeser, som er bredt anerkendt. Pointen er, at sundhedsvæsenet har været igennem en ekstraordinær udvikling på kort tid. Blandt andet på grund af de rammer og den struktur, som har været givet. Og det kan altid blive bedre, ja. Men spørgsmålet er, om en ny struktur vil gøre nogen positiv forskel for kvaliteten af den behandling patienterne får i dag. Vi mener nej.
Patienterne er godt tilfredse
Masser af sundhed for pengene
Regionerne har de sidste mange år udvist stor ansvarlighed ved igen og igen at overholde budgetterne på det største enkeltstående velfærdsområde - sundhedsområdet. Regnskaberne viser, at regionerne gennem solid økonomistyring sikrer mest mulig sundhed indenfor den aftalte økonomiramme, og at regionerne også på dette område er deres opgave voksen.
Er ny struktur løsningen?
Der er naturligvis ting, der kan og skal gøres bedre for borgere i sundhedsvæsenet. For eksempel er det en udfordring at skabe sammenhæng for de omtrent 10 procent af patienter på hospitalerne, som også har kontakt med det kommunale sundhedsvæsen. Men vi sikrer ikke bedre sammenhæng for den enkelte borger ved at ændre strukturen. Det vil skabe nye snitflader og nye problemer. Og det vil forsinke udrulningen af reelle løsninger, fordi al fokus og energi vil gå med en strukturændring fremfor fælles fokus på det, det egentlig burde handle om. Særligt fordi der endnu ikke er kommet et godt alternativ på bordet. Jeg mener ikke, at sammenhængen i sundhedsvæsenet nødvendigvis bliver bedre, af at man ændrer strukturen. Ser vi på lande som Norge og England, der netop har et statsligt styret sundhedsvæsen, så er der ikke så meget forbedring for patienterne at hente i den model. Og så er der vel næppe nogen, der besynger den danske stats evne som driftsherre særlig højt! Da man i Norge ved årtusindskiftet indførte et statsligt sundhedsvæsen, tog det da også rigtig mange år, før man fik styr på økonomien i sundhedsvæsenet. Det startede med en ambition om ”professionelle bestyrelser”, som også høres fremført i Danmark, men en evaluering i 2005 slog fast, at der var behov for en udvidelse af sygehusregionernes ”lokal- og regionalpolitiske legitimitet." Derfor udpeges der i dag regionale politikere, som er med til at styre og prioritere i det norske sundhedsvæsen.
I en tid med stramme økonomiske rammer, har regionsrådspolitikere truffet og stået på mål for en række svære valg. Og regionerne holdt fokus på det vigtigste: At levere sundhedsydelser af høj kvalitet. Dét er jeg stolt af at repræsentere. Og dét bør være udgangspunktet for en debat om, hvordan vi forbedrer det danske sundhedsvæsen og sikrer bedre sammenhæng. For hvis det er det, der er problemet - ja, så er en nedlæggelse af regionerne i hvert fald ikke løsningen.