Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd er gået sammen om at undersøge, hvad der skal til, for at få nogle af sygeplejerskerne til at vende tilbage.
Læs mere
Det er jo ikke regionerne, der er problemet!
Kommentar i Ræson, Stephanie Lose
Det står allerede nu klart, at sundhed bliver et af de største temaer under den kommende folketingsvalgkamp. Det er også tydeligt, at debatten om sundhed og sammenhæng for den enkelte suppleres med en debat om, hvilken rolle regionerne skal spille i et fremtidigt sundhedsvæsen. Man har på fornemmelsen, at spørgsmålet om regionerne også bruges til at definere forskellene på blokkene i Folketinget. Men det er altså useriøst, hvis regionernes fremtid skal afgøres i en studehandel på Christiansborg. Og hvis nogen mener, at en nedlæggelse af regionerne er løsningen - så fristes man til at spørge: på hvilket problem?
I stedet for at lade debatten fortsætte i samme rille – med fokus på struktur – så bør debatten tage udgangspunkt i alt det, vi allerede ved, og hvad der tjener patienter og borgere bedst. Det er altid godt at tage fat i fakta, hvis man vil have en ordentlig og saglig debat, og i al beskedenhed mener jeg, at det er tydeligt, vi i regionerne langt hen ad vejen er dygtige til vores arbejde. Pengene passer, ventetiden er faldet, flere bliver behandlet, og patienttilfredsheden er ganske høj.
Mindre ventetid og større overlevelse
Siden regionerne så dagens lys i 2007 er ventetiden faldet. Ingen patienter skal vente mere end højst nødvendigt. De fem regioner har arbejdet målrettet for at få bragt ventetiden ned. Siden 2007 har vi således skåret 30 procent af ventetiden i somatikken. Den samme tendens ser vi i psykiatrien – både for voksne, børn og unge.
Ventetiderne er ikke det eneste sted, hvor vi har forbedret behandlingen af patienterne. Tallene taler også deres tydelige sprog, når blikket falder på hjertedødeligheden og på kræftområdet. Vi har nedbragt hjertedødeligheden med omtrent en tredjedel, og den samme positive tendens har vi formået at skabe, når det kommer til kræft. 10 procent færre mister livet til en kræftsygdom i dag, og langt flere er i live fem år efter deres diagnose blev stillet.
De gode resultater er skabt gennem en løbende udvikling og effektivisering af sundhedsvæsenet. Det kan vi blandt andre takke de fem regionsråd - og naturligvis dygtige ledere og medarbejdere på hospitalerne - for. Pointen er imidlertid ikke, at regionsrådene alene kan tage æren for de succeser, som er bredt anerkendt. Pointen er, at sundhedsvæsenet har været igennem en ekstraordinær udvikling på kort tid. Blandt andet på grund af de rammer og den struktur, som har været givet. Og det kan altid blive bedre, ja. Men spørgsmålet er, om en ny struktur vil gøre nogen positiv forskel for kvaliteten af den behandling patienterne får i dag. Vi mener nej.
Patienterne er godt tilfredse
Det er ikke alene os i regionerne, der er godt tilfredse med regionernes resultater og behandling. Hvert år giver knap 300.000 patienter deres mening til kende, når de bliver spurgt til oplevelsen af enten en indlæggelse eller et ambulant besøg på en hospitalsafdeling. De seneste tal fra 2017 viser en generelt høj tilfredshed på tværs af alle patienter. For eksempel svarer 87 procent af de ambulante patienter, at de ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” har været tilfredse med deres besøg på hospitalet.
Masser af sundhed for pengene
Lad mig slå fast, at det er en myte, at Danmark har et af de dyreste sundhedsvæsener i verden. Siden regionerne blev oprettet i 2007, er vi i gennemsnit blevet 2,4 procent mere effektive hvert år på trods af, at sundhedsvæsenet i løbet af de sidste ni år har tilset omtrent 300.000 flere patienter. Og sundhedsudgifterne ligger et godt stykke under gennemsnittet for OECD-lande.
Regionerne har de sidste mange år udvist stor ansvarlighed ved igen og igen at overholde budgetterne på det største enkeltstående velfærdsområde - sundhedsområdet. Regnskaberne viser, at regionerne gennem solid økonomistyring sikrer mest mulig sundhed indenfor den aftalte økonomiramme, og at regionerne også på dette område er deres opgave voksen.
Er ny struktur løsningen?
Efter at have fremhævet nogle af succeserne så vil jeg ikke være sen til at sige, at tingene selvfølgelig kan blive bedre. Og det skal de. Og i regionerne – både blandt medarbejderne og politikere, finder man høje ambitioner: vi vil gerne udvikle sundhedsvæsenet, så patienter i fremtiden kan være garanteret endnu højere kvalitet.
Der er naturligvis ting, der kan og skal gøres bedre for borgere i sundhedsvæsenet. For eksempel er det en udfordring at skabe sammenhæng for de omtrent 10 procent af patienter på hospitalerne, som også har kontakt med det kommunale sundhedsvæsen. Men vi sikrer ikke bedre sammenhæng for den enkelte borger ved at ændre strukturen. Det vil skabe nye snitflader og nye problemer. Og det vil forsinke udrulningen af reelle løsninger, fordi al fokus og energi vil gå med en strukturændring fremfor fælles fokus på det, det egentlig burde handle om. Særligt fordi der endnu ikke er kommet et godt alternativ på bordet. Jeg mener ikke, at sammenhængen i sundhedsvæsenet nødvendigvis bliver bedre, af at man ændrer strukturen. Ser vi på lande som Norge og England, der netop har et statsligt styret sundhedsvæsen, så er der ikke så meget forbedring for patienterne at hente i den model. Og så er der vel næppe nogen, der besynger den danske stats evne som driftsherre særlig højt! Da man i Norge ved årtusindskiftet indførte et statsligt sundhedsvæsen, tog det da også rigtig mange år, før man fik styr på økonomien i sundhedsvæsenet. Det startede med en ambition om ”professionelle bestyrelser”, som også høres fremført i Danmark, men en evaluering i 2005 slog fast, at der var behov for en udvidelse af sygehusregionernes ”lokal- og regionalpolitiske legitimitet." Derfor udpeges der i dag regionale politikere, som er med til at styre og prioritere i det norske sundhedsvæsen.
I en tid med stramme økonomiske rammer, har regionsrådspolitikere truffet og stået på mål for en række svære valg. Og regionerne holdt fokus på det vigtigste: At levere sundhedsydelser af høj kvalitet. Dét er jeg stolt af at repræsentere. Og dét bør være udgangspunktet for en debat om, hvordan vi forbedrer det danske sundhedsvæsen og sikrer bedre sammenhæng. For hvis det er det, der er problemet - ja, så er en nedlæggelse af regionerne i hvert fald ikke løsningen.