Gå til indhold

Vi skal lære af Svendborg-sagen

Nu har Højesteret frifundet kvindelig læge i den meget omdiskuterede Svendborg-sag. Det tager Danske Regioner naturligvis til efterretning. "Vi vil bruge den næste tid på at nærstudere præmisserne for dommen", siger formand Stephanie Lose.

Formanden for Danske Regioner ønsker ikke at kommentere frifindelsen, før hun har haft lejlighed til at nær-studere dommen. Men hun understreger, at sagen under alle omstændigheder har medført en debat, som regionerne skal tage alvorligt.

- Den debat, som denne sag har affødt, viser med al tydelighed, at der er grund til, at vi sikrer os, at rammerne for det daglige arbejde i sundhedsvæsenet er klare og betryggende for patienterne og vores medarbejdere, siger Stephanie Lose.

- Der er allerede fra sundhedsministerens side taget en række initiativer til at se disse rammer efter, blandt andet tilsynet og reglerne om journalføring. Vores fokus i regionerne og på hospitalerne vil selvfølgelig være organisering og ledelse på de enkelte afdelinger, og vi vil invitere blandt andre Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, DSR, til dialog for at drøfte, om der er brug for flere initiativer som konsekvens af sagen og den debat, den har skabt, lyder det fra Stephanie Lose.

Et af de områder, som ifølge Lose også er oplagt at diskutere på baggrund af sagen er, om man i dag har fundet den rigtige balance i forhold til at straffe ”brodne kar” i sundhedsvæsenet på den ene side og lære af fejl på den anden. I dag er der en risiko for sammenblanding af de to funktioner i Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS).

- I Danske Regioner har vi peget på, at det er vigtigt at skelne klart mellem kontrol og læring i arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. Danske Regioner mener grundlæggende, at STPS er tilsynsmyndighed, mens det at lære af fejl og utilsigtede hændelser er regionernes opgave. Vi tror, at det vil være gavnligt for både patientsikkerheden og de ansatte at skille de to funktioner ad, siger Stephanie Lose.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Relaterede nyheder

Nyt overenskomstforlig med akademikerne

Der er indgået aftale om fornyelse af overenskomsterne for medarbejdergrupperne inden for Akademikerne. Det drejer sig bl.a. om læger, jordemødre, fysioterapeuter og ergoterapeuter samt jurister, ingeniører og psykologer. Aftalen giver generelle lønstigninger på 6,53 procent og derudover et yderligere løft af løn med videre på to procent. Aftalen har også fokus på udvikling af de regionale arbejdspladser for at gøre dem attraktive.

Læs mere

Ny overenskomst med sundhedspersonale er på plads

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Sundhedskartellet har indgået en aftale om fornyelse af overenskomster for bl.a. sygeplejersker, bioanalytikere og radiografer. Aftalen udmønter ekstra midler ud over de generelle lønstigninger samt en stor del af midlerne fra trepartsaftalen om rekruttering.

Læs mere

Nyt overenskomstforlig for regionalt ansatte med fokus på udvikling af arbejdspladser

Der er indgået et overenskomstforlig for ansatte i de fem regioner. Aftalen sikrer en væsentlig lønfremgang for regionalt ansatte. Samtidig er der aftalt initiativer i forhold til udvikling af de regionale arbejdspladser, til gavn for patienter, borgere og medarbejdere.

Læs mere

Kronik: Vi skal ruste sundhedsvæsenet til fremtiden med et nationalt center for sundhedsinnovation

I fremtiden vil færre medarbejdere skulle behandle flere patienter med stigende behov. Derfor har vi brug for flere løsninger, der frigør arbejdskraft til at løse sundsvæsenets kerneopgaver. Og vi har brug for en effektiv skalering af de løsninger, der virker.

Læs mere

Danske Regioner: Massivt pres på børne- og ungdomspsykiatrien udfordrer ventetider på udredning og dermed også udredningsretten

Regionerne har længe gjort opmærksom på, at presset på børne- og ungdomspsykiatrien er massivt, især efter corona. Dette pres påvirker ventetiderne til udredning og er med til at udfordre udredningsretten.

Læs mere