Gå til indhold

Regionerne er klar til at løse udfordringerne i sundhedsvæsenet

Under overskriften ’Trygt, nært, nemt’ erklærer regionerne sig klar til at løse den næste bølge af udfordringer i sundhedsvæsenet: Sammenhæng, tryghed og tilgængelighed.

Danskerne lever længere. Det stiller krav til sundhedsvæsenets evne til at behandle flere patienter, flere kronikere og flere multisyge. Teknologien skaber nye muligheder for dialog og monitorering af sygdomme. Det stiller krav til sundhedsvæsenets evne til at møde patienterne digitalt og til at udnytte mulighederne for mere effektiv behandling. Og alle er enige om, at der er en udfordring med sammenhæng mellem hospital, egen læge og de kommunale sundhedstilbud.

Danske Regioners svar er en ny strategi for fremtidens sundhedsvæsen, "Trygt, nært og nemt". Strategien skal sikre, at regionerne fortsætter arbejdet med at skabe nye løsninger.

- Vi kan præstere kortere ventetider, markant bedre overlevelse på både hjerte- og kræftområdet, samt et styrket akutberedskab. Alligevel er vi hver dag nødt til at lægge os i selen for at løse nye udfordringer. Verden flytter sig og sundhedsvæsenet må følge med - og det er vi klar til. Sundhedsvæsenet skal være trygt, nært og nemt, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. 

Med strategien forpligter politikerne sig på et løft af sundhedsvæsenet. Det skal blandt andet sikre færre regionale forskelle, en styrket forebyggelsesindsats, nem adgang til sundhedsvæsenet og mere digital dialog via én digital indgang, bedre sammenhæng mellem hospital, egen læge og kommune med en brobyggersygeplejerske og én indgang til akutte tilfælde.

Læs mere:

læs mere

Få fuldt overblik over Danske Regioners sundhedsudspil

På vores tema-side om Danske Regioners nye sundhedsudspil kan du få et samlet overblik over, hvilke konkrete initiativer, vi har præsenteret som løsninger til at løfte Danmarks sundhedsvæsen ind i fremtiden. 

relaterede nyheder

Læs mere

Årets sundhedsdebattør satte fokus på sundhed, superstimuli og manipulation

Årets sundhedsdebattør Nicklas Brendborg satte gang i en debat om sundhed, superstimuli og manipulation af vores belønningssystem foran et veloplagt publikum. Prismodtageren åbnede folkemødet 2024 i Danske Regioners telt, hvor formand Anders Kühnau bød ham velkommen. Nicklas Brendborg får prisen for sin seneste bog 'Vanedyr'.

Læs mere

Danske Regioner om struktur-rapport: Mange gode takter, nu skal vi huske ambitionerne

Der er grund til at rose Sundhedsstrukturkommissionen for et meget grundigt stykke arbejde, og der er mange gode takter i den rapport, som netop er fremlagt. Især er det positivt, at Kommissionen i høj grad har taget ideen om at samle ansvaret for sundhed til sig.

Læs mere

Kronik: Sæt ikke sundhedsambitionerne i bakgear

Lige om lidt afleverer Sundhedsstrukturkommissionen sin rapport, og så går startskuddet til den politiske armlægning om en sundhedsreform. Fra regionerne er budskabet klart: Sæt patienten i centrum. Sæt handling bag ordene. Og sæt barren højt. Så vi får en reform af gavn og ikke blot af navn.

Læs mere

Ny økonomiaftale giver nødvendigt løft og giver regionerne mulighed for at udvikle sundhedsvæsenet

Regeringen og Danske Regioner har indgået en flot økonomiaftale, som med et løft på næsten to milliarder kroner giver regionerne mulighed for at investere i sundhedsvæsenets udvikling. Aftalen giver samtidig regionerne bedre forudsætninger for at styre medicinudgifterne.

Læs mere