Danske Regioner og Hjerteforeningen: Patienter med blodpropper skal hurtigere i behandling
Når blodpropper rammer, tæller hvert minut. En ny metode kan opdage mindre blodpropper allerede i ambulancen, så patienterne langt hurtigere kan få den rette behandling. Nu skal den udbredes til hele landet, lyder det fra Danske Regioner og Hjerteforeningen.
Når omkring 9.000 danskere hvert år bliver ramt af en blodprop i hjertet, tæller hvert minut. Indtil nu har man kunne spotte store blodpropper allerede i ambulancen, mens mange små blodpropper desværre først opdages på hospitalet.
Men det bliver ændret nu. Regionerne har nemlig som de første i verden udviklet en ny metode, som kan opdage mindre blodpropper med det samme. Og erfaringerne fra Region Midtjylland, hvor den har været afprøvet, viser, at 45 procent af de mindre blodpropper bliver fanget allerede i ambulancen.
Derfor vil Danske Regioner og Hjerteforeningen nu udbrede metoden til hele landet. Det sker som led i et fælles udspil om bedre hjælp til hjertepatienter, der præsenteres på Danske Regioners generalforsamling den 11. april, og det glæder formand for Region Midtjylland, Anders Kühnau.
- Mange tusind danskere bliver desværre hvert år ramt af en mindre blodprop i hjertet, og med metoden er vi nu i stand til at opdage allerede i ambulancen eller lægebilen, siger Anders Kühnau og fortsætter:
- På den måde kan patienten blive kørt eller fløjet direkte til hjertecenteret og blive behandlet langt hurtigere, end hvis de først skulle ind forbi en akutmodtagelse. Det kan redde liv, medføre færre mén efter blodproppen og betyder desuden, at hjertepatienter kan tage op til to dage tidligere hjem fra hospitalet.
Kan redde liv
Mindre blodpropper opdages i dag ikke af den almindelige hjerteundersøgelse, som måler hjertets elektriske impulser. Med den nye metode kan man med en blodprøve måle et bestemt hjerteenzym i patientens blod. Er enzymet til stede, mangler hjertet ilt, og så er det ofte på grund af en mindre blodprop i hjertet.
En mindre blodprop starter ofte med brystsmerter eller pludselig åndenød, men kan ende med hjertesvigt eller hjerterytmeforstyrrelser, hvis behandlingen ikke starter i tide. Derfor kan den nye metode også være med til at redde liv, vurderer Anne Kaltoft, der er direktør i Hjerteforeningen.
- Det vil betyde, at patienten kan undgå unødig transport og hurtigere få den rigtige behandling. Det er klart, at det kan være af afgørende betydning. Jo længere tid der går, inden man opdager blodproppen og igangsætter behandlingen, desto større dele af hjertemusklen dør. Derfor er det så vigtigt, at blodpropper opdages hurtigt, og den rette behandling sættes i gang med det samme, siger Anne Kaltoft, og fortsætter:
- Hjerteforeningen har støttet det oprindelige forskningsprojekt med 3,1 millioner kroner, og jeg er rigtig glad for at se, at regionerne sørger for, at forskning kan blive til konkrete tiltag til gavn for patienterne på denne måde.
Metoden vil blive udbredt til hele landet, så snart forskningen bag projektet er afsluttet, og det er helt klart, hvordan metoden påvirker behandlingen og patientforløbet. I dag bliver metoden testet i ambulancerne i Region Midtjylland og Region Hovedstaden.
