Gå til indhold

Formandstale med kant

Stephanie Lose leverede både ros og ris i sin formandstale på Danske Regioners generalforsamling. Ros til medarbejderne og ris til regeringen, der vil centralisere og fjerne de folkevalgte regionalpolitikere. Her er centrale citater fra formandens tale:

- En stor tak til vores mange dygtige medarbejdere, som hver dag leverer en stor indsats - i frontlinjen på hospitalerne, i de sociale institutioner eller i arbejdet med miljøet.

- Uanset regeringsfarve er vores budskab klart: Der er brug for flere hænder i hverdagen og mere tid til patienterne. Det kræver 2 milliarder ekstra næste år til det regionale sundhedsvæsen.

- Vi tager gerne en åben diskussion med regeringen, men afsættet for forandring bør være det regionale demokrati.

- Det handler ikke om taburetter, men om borgernes demokratiske indflydelse. De skal vide hvem de kan gå til og stille til ansvar

- Hvor mange enkeltsager og "omfartsveje" skal suge ressourcerne i sundhedsvæsenet til sig? Spørger Stephanie Lose med henvisning til en sundhedsreform, der vil centralisere det politiske ansvar for sundhedsvæsenet til Christiansborg.

- Hvis man skal tro det billede, regeringen tegner af regionerne, så kan alle problemer løses ved at nedlægge regionerne - selv lægemangel og behandlingsfejl. Det er for godt til at være sandt.

- Når regeringen ønsker at nedlægge regionsrådene, kunne I så ikke komme op med et alternativ, der ikke var så teknokratisk, byzantinsk og umuligt at gennemskue?

- Forebyggelse, lighed og værdi for patienten er tre vigtige pejlemærker for sundhedsvæsenet. Det handler om bedre sundhed for den enkelte borger i Danmark frem for strukturer, procesmål eller om at slå hinanden i hovedet.

- I regionerne vil vi gerne i større omfang kunne indgå samarbejder med fælles finansiering og fælles ledelse, fx fælles akutteams, fælles psykiatri-tilbud eller vores forslag fra efteråret om fælles brobyggersygeplejersker.

Læs mere:

Hvis du vil vide mere

Kontakt

relaterede nyheder

Læs mere