Debatindlæg af af Stephanie Lose og Ulla Astman, henholdsvis formand og næstformand, Danske Regioner bragt i xx den xx 2019

Det vakte en del opsigt og ikke mindst kritik, da den nu tidligere regering i sit udspil til sundhedsreform lagde op til, at kommunerne uden videre skulle overtage regionernes mange tilbud på handicapområdet. Organisationer frygtede for kvaliteten og tab af den højtspecialiserede viden, som i årevis er blevet bygget op i de regionale tilbud.

Nu har vi så en ny regering, som har varslet en evaluering af, hvordan området er organiseret, og hvad der er den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner og regioner.
Den evaluering ser vi i regionerne frem til, og gerne hurtigst muligt. Men det står også klart, at vi lige nu, og indtil evalueringen er klar, har brug for ro på området. Problemet er nemlig, at mens vi venter på regeringens kortlægning, så forbereder flere kommuner sig på at overtage regionale institutioner.

I dag driver regionerne 141 tilbud på det højt specialiserede socialområde og råder over ca. 4.500 pladser til børn og voksne. Det er hjælp til nogle af vores samfunds mest sårbare borgere og dækker de behov, der ligger uden for almensystemet. Samtidig er nogle af målgrupperne så små og specialiserede, at det kræver et befolkningsgrundlag, der er langt større end en kommunes for at drive et tilbud af høj faglig kvalitet.

Derfor bekymrer det os, når kommunerne igen og igen omdanner regionale tilbud til kommunale. Juridisk er der ingen problemer, da systemet blev indrettet sådan efter kommunalreformen i 2007. Desværre oplever brugerne og deres organisationer dog ofte, at kvaliteten og den specialiserede viden daler på de steder, som kommunerne overtager, fordi kommunerne ikke altid kan fastholde den viden, der var i de regionale tilbud.

Af de tilbud, som kommunerne har overtaget efter kommunalreformen, er 25 lukket helt, mens 58 er trukket ud af de aftaler, der sikrer, at andre end hjemkommunens egne borgere kan bruge tilbuddet. Om det er en kommune eller en region, der driver de enkelte institutioner, kan derfor have stor betydning for kvaliteten af de tilbud og den behandling, vi giver til eksempelvis børn og unge med hjerneskade eller voksne med fysiske handicap.

Derfor er vi bekymrede, når kommunerne forbereder sig på flere hjemtagninger. Og derfor har vi i de igangværende forhandlinger med regeringen om næste års økonomi foreslået at få indført en ”stand still” – en fastfrysning - så kommunerne ikke fortsætter med at overtage regionale tilbud, mens vi afventer evalueringen. Det håber vi, at både regeringen og kommunerne kan se fornuften i.