Debatindlæg af Stephanie Lose og Ulla Astman, hhv. formand og næstformand i Danske Regioner, bragt i Information d. 21. januar 2019.
Forestil dig et møde med din læge, hvor I taler om dine gener. Din arvemasse.
Ud fra den kan lægen fortælle dig præcis, hvad du fejler, hvordan du forebygger bedst, og hvilken pille du skal tage, og om du får mest gavn af en, to eller tre piller. Og hvis din sygdom er arvelig, kan lægen lige så præcist hjælpe dine børn. Altså en stor detaljegrad i både forebyggelse, diagnose og behandling.
Det er det, vi kalder personlig medicin. På sigt siger eksperterne, at det vil ændre og forbedre vores opfattelse af sygdom og sundhed, og dermed også den behandling vi kan give vores patienter. Det er store ord, som handler om bittesmå ting - nemlig de biologiske byggesten, vi hver især er sammensat af, og som er med til at gøre os til dem, vi er.
For knap 30 år siden aflæste forskerne det første menneskelige genom - vores arvemasse. Det tog år og kostede milliarder af kroner. I dag gør vi det meget hurtigere og meget billigere. Vi har igennem en årrække oparbejdet stærke faglige miljøer i hele landet, så vi nu er i stand til at bruge teknikken ude på vores hospitaler og give patienten og patientens familie en bedre og mere målrettet behandling.
Personlig medicin
Det kan måske virke lidt flyvsk at blive behandlet med ' personlig medicin'. Det er det ikke.
Et forløb vil som regel begynde med en simpel blodprøve. Den prøve skal analyseres på et laboratorium. Hvis patienten har givet samtykke, laves de relevante molekylærbiologiske analyser. Resultaterne vil blive analyseret af forskellige eksperter, der sammen med lægen og patienten finder frem til den bedste behandling for patienten.
Her kan der være behov for, at lægen sammen med andre eksperter ser på mange forskellige data. Viden om tidligere sygdom og behandlinger, medicin, andre laboratoriemålinger og viden om allergier mv. har også stor betydning for, hvilken behandling der nu skal vælges.
Vi er allerede nået et godt stykke. Lægerne har i årevis rådgivet patienter i hele landet om arvelige sygdomme. Hospitaler og universiteter har længe forsket i at udnytte viden fra gener og andre molekyler til at give bedre behandlingstilbud. Genteknikkerne har vundet indpas i behandlingen på mange sygdomsområder.
Vi står altså med et stærkt sundhedstilbud i Danmark drevet frem af dygtige læger og forskere. Det felt skal vi fortsat styrke og udvikle, og vi politikere skal sikre lige adgang til tilbuddet for alle borgere. Derfor skal kompetencer og data være tilgængelige i hele landet tæt på patienten og lægen.
Reform skaber usikkerhed
Med sit udspil til en sundhedsreform lægger regeringen imidlertid op til en omfattende strukturændring af vores sundhedsvæsen. Der er allerede usikkerhed om økonomien i udspillet, og det samme kan ske for udviklingen af personlig medicin, hvis staten alene skal styre indsatsen.
Vi er alle enige om at skabe mere sammenhæng for patienten, og det arbejde er allerede i gang i samarbejde med kommuner og praktiserende læger. På samme måde skal vi sikre, at arbejdet med den personlige medicin ikke går i stå. Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet har sammen lavet Danmarks Nationale strategi for Personlig Medicin. Strategien sikrer blandt andet, at vi holder fast i de faglige miljøer i et stærkt samarbejde på tværs af landet, og det arbejde fortsætter vi konstruktivt med.
Senest har Novo Nordisk Fonden reserveret en milliard kroner til det nye Nationale Genom Center. Det er en stor og god nyhed, som betyder, at vi nu kan skabe den nødvendige teknik og sikre infrastrukturen meget hurtigt. Vi får et kraftfuld computeranlæg, der gør det muligt at hjælpe vores eksperter med at behandle og analysere de enorme datamængder, der følger med, når vi kortlægger en patients arvemasse.
Regionerne er dem, der skal sikre, at teknologien kommer alle patienter til gavn. Derfor går vi videre og etablerer regionale datastøttecentre, så al den viden, vi får, kan bruges sikkert, nemt og hurtigt. Det er kompliceret arbejde, men det betyder, at vores sundhedspersonale hele tiden kan søge efter ny viden, kombinere helbredsoplysninger og dermed optimere behandlingen i tæt samspil med patienten.
Vi vil altså i regionerne arbejde for endnu bedre teknikker, for at vores sundhedspersonale har de rigtige kompetencer, for at patienterne rådgives optimalt, og for at alle i Danmark får glæde af den teknologiske udvikling. Det står vi politikere på mål for. Det er ikke gjort med en computer. Det er derimod, når du som patient møder sundhedssystemet, at prøven skal stås.
Kan vi udnytte vores viden til at give lige præcis dig den optimale behandling? Det er det, vi arbejder for, og som er hele kernen i personlig medicin. Den udvikling må vi ikke sætte over styr med den omfattende strukturændring, regeringen lægger op til i sit udspil til en sundhedsreform.
Læs mere: