Debatindlæg af Stephanie Lose, Ole Heinager og Kim Ruberg, hhv. formand for Danske Regioner, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne og formand for Balance Danmark. Bragt i Avisen Danmark d. 6. marts 2019.
Hvor utroligt det end lyder, så står en sundhedsreform til at kunne få afgørende betydning for det stærke regionale samarbejde om at sikre gode ungdomsuddannelser tæt på unge i hele Danmark.
Som en konsekvens af sundhedsreformen ønsker regeringen nemlig at centralisere de folkevalgte regionsrådspolitikeres opgaver på ungdomsuddannelsesområdet ind til Undervisningsministeriet – og langt væk fra de unge og de lokalområder, som gymnasierne og erhvervsskolerne betyder alverden for.
Hvis sundhedsreformen bliver til noget, kan den dermed også få indflydelse på de unges mulighed for at vælge en lokal ungdomsuddannelse uden at skulle rejse i timevis frem og tilbage hver dag.
Lad det være sagt med det samme: vi er helt uenige i regeringens forslag. På uddannelsesområdet er der ikke brug for mere centralisering af beslutningskompetencen.
I dag er regionsrådene netop med til at sikre, at unge uden for de største byer fortsat har mulighed for at gå på ungdomsuddannelse tæt på, hvor de bor. Regionsrådene har nemlig det lokale kendskab - samtidig med, at de kan tage hensyn til og har overblik over det samlede uddannelsesudbud i regionen. Den kombination af lokalt kendskab og helhedstænkning er der brug for.
For eksempel var det regionerne, som forud for sommeren 2017 – og efter tæt samarbejde med erhvervsskolerne – indstillede, at der frem over skulle være mere end 50 nye muligheder for at starte på en erhvervsuddannelse fordelt over hele landet. Det gjaldt blandt andet i nordvestsjællandske Fårevejle, hvor der indtil da ikke var nogle lokale uddannelsestilbud, men hvor de unge nu har muligheden for at starte på en gastronomisk erhvervsuddannelse tæt på dem selv og tæt på de succesfulde fødevareerhverv i området.
Og det er regionsrådene, som hvert år kan beslutte at indstille, at udvalgte gymnasier får pålagt et klasseloft, så de mange unge (80 procent for at være helt nøjagtig!), som foretrækker det nærmeste lokale gymnasium, også fremover har mulighed for at vælge det – også selvom de ikke bor i en af de største byer.
Begge dele er eksempler på svære politiske beslutninger, som kræver lokalt kendskab, og som man ikke bare kan komme frem til via modeller og regneark. Og i øvrigt beslutninger, som der ikke bliver færre af i en tid med faldende ungdomsårgange.
For lad os være ærlige: på bundlinjen er ungdomsuddannelser i de tyndtbefolkede området ikke nødvendigvis en god forretning her og nu. Det er i stedet en politisk prioritering, som i øvrigt sagtens kan betale sig senere hen, når flere unge bliver boende og bidrager til et Danmark, hvor vækst og velfærd både bliver skabt i de store byer og i landdistrikterne.
Derfor er der brug for stærkt samarbejde med landsdelens uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og borgere – og så er der brug for en politisk afvejning, hvor tryghed, nærhed, bosætning og meget andet indgår med samme vægt som de økonomiske overvejelser. Og det er netop, hvad regionsrådene har vist, at de formår.
Derfor vil vi gerne opfordre Christiansborg til at tænke sig rigtig godt om, inden de vælger at centralisere ansvaret for at sikre gode ungdomsuddannelser i alle dele af Danmark.
Styrk i stedet det gode decentrale samarbejde om ungdomsuddannelserne, så de unge også fremover har et godt og bredt ungdomsuddannelsestilbud i deres nærområde.