Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd er gået sammen om at undersøge, hvad der skal til, for at få nogle af sygeplejerskerne til at vende tilbage.
Camilla Hersom er ny vicedirektør i Danske Regioner
Den 1. december tiltræder Camilla Hersom som vicedirektør i Danske Regioner. Camilla har en stærk profil inden for sundhedsområdet, som hun har beskæftiget sig med fra flere forskellige positioner.
Camilla er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Med sig har hun erfaring fra poster som formand for Danske Patienter, medlem af Folketinget, hvor hun blandt andet var sundheds- og psykiatriordfører, og formand for Forbrugerrådet TÆNK. Det har givet Camilla et indgående indblik i sundhedsområdet fra flere vinkler.
Som vicedirektør skal Camilla koordinere regionernes fælles interessevaretagelse på sundheds- og socialområdet, ligesom hun får ansvaret for Danske Regioners Center for Sundhed og Sociale Indsatser og herunder sekretariatsbetjeningen af Sundhedsudvalget og Psykiatri- og Socialudvalget.
Camilla afløser Katrine Mandrup Tang, som er blevet direktør for Danske Handicaporganisationer.
