Luk
Hvis grønne investeringer holdes uden for anlægsloftet, kan der sættes yderligere tryk på klimaindsatsen i sundhedsvæsenet. Det skriver miljøudvalgsformand Heino Knudsen i et debatindlæg.
Af Heino Knudsen, formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer. Bragt i Altinget den 7. februar 2020.
Mange af os har oplevet det: Oversvømmede kældre, rekordvarme temperaturer, ødelæggende storme, ekstrem regn. Alt sammen tegn på, at vi står over for en klimakrise, vi alle har et medansvar for at løse.
I regionerne bærer vi også et ansvar, og vi støtter regeringens målsætning om 70 mindre CO2-udledning i 2030. Vi er klar til at bidrage med det, der skal til.
Heldigvis er grøn omstilling ikke et fremmedord for os. I regionerne arbejder vi allerede på højtryk for at gøre sundhedsvæsenet grønnere:
Vi nedbringer hospitalernes energiforbrug, mindsker madspildet, bruger mindre plastik, køber mere bæredygtigt ind, omlægger til grøn energi og meget andet.
I min egen region, Sjælland, har vi for eksempel reduceret madspildet med 50 procent, og vi omdanner det resterende madaffald til biomasse, der kan levere grøn energi til hospitalerne.
Også i de andre regioner er den grønne omstilling i fuld gang.
Region Nordjylland er i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening er blevet ”KlimaRegion” og bygger alle nye bygninger efter den internationale bæredygtighedsordning DGNB.
I Region Midtjylland sigter Regionshospitalet Randers mod at blive Danmarks første hospital med svanemærkede afdelinger, blandt andet ved at reducere brugen af plastik.
Region Syddanmark har reduceret CO2-aftrykket med 40 procent siden 2004, blandt andet ved at omlægge deres energiforbrug til grønne og vedvarende energikilder. For eksempel har regionen besluttet, at det nye Odense Universitetshospital skal have 2,4 hektar solceller. Det svarer til fem fodboldbaner.
Og i Region Hovedstaden har de vedtaget en 10-årig renoveringsplan til 7 mia. kroner, som skal sikre, at de regionale byggerier både er til gavn for patienterne og for miljøet, for eksempel gennem energirenovering.
Konfronteret med klimakrisen er der dog brug for, at vi sætter yderligere tryk på indsatsen. Det kræver, at vi får rammerne til at levere.
For eksempel betyder anlægsloftet, at det ofte er svært for os at investere lige så meget i energirenovering af ældre bygninger, som vi gerne ville. Ganske enkelt fordi byggerierne af de nye hospitaler bruger det meste af anlægsrammen.
Vi foreslår derfor, at grønne investeringer fremover holdes uden for anlægsloftet. Så kan vi energirenovere ældre bygninger og foretage andre grønne investeringer, som kan sikre et klimavenligt sundhedsvæsen – uden at det går ud over vores mulighed for at investere i nye hospitaler, strålekanoner og andet, der kan gøre patienternes behandling endnu bedre.
I regionerne er vi klar til kamp mod klimatruslen, og vi ser frem til at samarbejde med regeringen om klimahandlingsplanerne. Lad os sammen få sat yderligere skub i den grønne omstilling af sundhedsvæsenet.
I 99,9 pct. af i alt 58.923 udrednings- og behandlingsforløb på kræftområdet i 1. kvartal 2024 blev reglerne om maksimale ventetider overholdt, viser opgørelse fra Sundhedsstyrelsen.
Den treårige pulje på 100 millioner kroner giver regionerne mulighed for at sætte indsatsen i gang over for nogle af de værste og mest akutte PFAS-forureninger med det samme. Det er indsatser, der skal holde PFAS-forurening væk fra vores grundvand og drikkevand.
Det går ikke med kortsigtede lappeløsninger af nedslidte hospitaler samt drypvist vedligehold af sundhedsvæsenets IT og medico-udstyr. Danske Regioner efterlyser analyse og langsigtet plan for anlægsinvesteringer.
Hjemløse har ofte oplevet mange svigt. Også fra systemet. Det Tværsektorielle Fællesteam i Psykiatrisk Center Amager og Københavns Kommune vinder Årets Patientoplevelsespris 2024 for at samarbejde tæt med aktører og at give samfundets mest udsatte borgere professionel her-og-nu-hjælp, når de er klar.