Selvom sundhedsvæsenet står i en ganske særlig situation, så bliver der ikke rokket ved, at det på ingen måde bliver billigere at drive sundhedsvæsenet i 2021.
Derfor er der også klar tale fra Danske Regioner, når de mødes med regeringen for at forhandle om størrelsen på posen af penge, der skal gå til regionerne i 2021.
- Vi har brug for to milliarder yderligere til at drive sundhedsvæsenet i al almindelighed. Det skyldes blandt andet at vi bliver flere ældre i Danmark, at medicinudgifterne stiger og at teknologi og behandling konstant udvikles, siger Stephanie Lose, der er formand for Danske Regioner og fortsætter:
- Dertil kommer så, at vi i 2021 stadig står med en arbejdspukkel ovenpå Corona-pandemien. Den kender vi ikke størrelsen på endnu, men vi er desværre ret sikre på, at vi ikke kan love helt normale tilstande allerede i indeværende år.
Tilbage står altså, at det regionale sundhedsvæsen både har brug for penge til at dække udgifter til den arbejdspukkel, der venter på den anden side af pandemien, udgifter til indkøb af blandt andet testkits og værnemidler og 2 milliarder, som den helt almindelige drift har brug for ekstra i 2021.
Medicinudgifter forventes at stige markant
I Danske Regioner forventer man, at stigningen i de generelle udgifter ved demografiske udvikling og udviklingen af nye behandlinger og teknologi vil være på samme niveau som sidste år.
Til gengæld ser man ind i et 2021, hvor medicinudgifterne formentlig vil stige meget mere end i 2019, hvor et stort patentudløb på sygehusmedicin blandt andet betød at stigningen i udgifterne til sygehusmedicin blev holdt nede.
- Når medicinudgifterne ser ud til at stige langt mere end sidste år, så er der brug for yderligere økonomi til at dække den del af regningen.
Det drejer sig både om den såkaldte tilskudsmedicin – altså den receptpligtige medicin, som borgere køber på apoteket og som regionerne yder tilskud til – som forventes at give regionerne markant større udgifter i 2021 og sygehusmedicinen, hvor udgiften til fx nye kræftlægemidler forventes at stige.
For eksempel er der tale om et nyt præparat til mennesker med diabetes og en ændret behandlingsvejledning på blodfortyndende lægemidler, der medfører en højere pris, men også giver et kvalitetsløft i behandlingen som den enkelte har gavn af.
Danske sundhedsudgifter er lave
Ved forhandlingerne om 2020-økonomien fik regionerne 1,5 milliarder kroner ekstra. Det var ikke helt så meget, som regionerne dengang håbede på, men dog et historisk højt løft.
- Sidste år fik vi et løft, som bestemt er værd at anerkende. Men når udgifterne for 2021 ser ud til at stige omtrent det samme, så er det jo ikke gjort med et løft i 2020. Derfor går vi også til forhandlingerne med forventning og ønske om at nå til enighed om igen i år at prioritere sundhedsvæsenet til gavn for alle, der enten selv har brug for behandling eller er pårørende til nogen i kontakt med sundhedsvæsenet, siger Stephanie Lose.
Ifølge OECD udgør de danske sundhedsudgifter 7.6procent af bruttonationalproduktet (BNP). Dermed udgør investeringerne i sundhedsvæsenet en mindre del af det samlede BNP nu end for to år siden, hvor OECD opgjorde sundhedsudgifterne til 7,8 pct.
