Danske Regioner er nu klar med et overblik over brandøvelsespladser i Danmark. Her kan man se, om pladserne ligger i en risikozone i forhold til boliger, grundvand eller overfladevand, men ikke hvorvidt de er forurenede. Det skal undersøges nu.
Stoffet PFOS er kommet i søgelyset, efter at der er gjort store fund i køer, som har græsset tæt på brandskolen i Korsør.
De fem regioner har derfor nu i samarbejde med kommunerne indsamlet oplysninger om, hvor der ellers har været eller er brandøvelsespladser i Danmark. Oplysningerne er fredag sendt til Miljøstyrelsen. Forsvaret fremsender desuden en liste over egne lokaliteter.
Danske Regioners opgørelse viser, at der samlet set er fundet 145 lokaliteter i landet, som skal undersøges nærmere.
Af opgørelsen kan man se lokaliteternes adresse samt en vurdering af, om pladserne potentielt kan udgøre en risiko for mennesker, grundvand eller overfladevand. Det vides dog ikke, om pladserne er forurenede eller ej – det skal undersøges nu.
- Det er rigtig godt, at vi nu har et overblik over brandøvelsespladser, så vi alle kan sætte turbo på arbejdet med at komme eventuelle forureninger til livs, siger Heino Knudsen, fmd. for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer.
Af overblikket kan man også se, at der mange steder allerede er sat aktiviteter i gang på lokaliteterne. På dem, hvor der ikke er sat aktiviteter i gang, skal kommunen nu for hver lokalitet tage stilling til, om der kan gives et påbud til forureneren. Det vil sige, om forureneren stadig findes og selv skal undersøge og rense op efter en eventuel forurening.
I de tilfælde, hvor der ikke kan gives påbud til forureneren, vil regionerne ”overtage sagerne” og prioritere indsatsen på lokaliteterne.
For at fremme processen har flere regioner dog allerede igangsat udarbejdelsen af såkaldte historiske redegørelse for brandøvelsespladserne. Det vil sige, at man ved hjælp af arkivmateriale, interview og andet undersøger, hvordan, hvornår og hvor ofte der har været anvendt PFOS-holdigt brandskum på lokaliteten. På den måde kan man vurdere, om der skal laves jordprøver og andre undersøgelser på lokaliteten.
- Vi er nødt til at undersøge pladserne meget grundigt, før vi kan sige, om de er forurenede, og om det i så fald har en indflydelse på menneskers sundhed eller drikkevand. Jeg forstår godt, hvis nogen synes, at det burde gå hurtigere – men det er et ressourcekrævende arbejde, og det er vigtigt, at vi først prioriterer de steder, hvor risikoen er størst. Jeg kan garantere, at alle myndigheder arbejder så hurtigt som muligt, siger Heino Knudsen.
Nyere viden om PFAS-stoffernes giftighed betyder, at Miljøstyrelsen i juli 2021 sænkede grænseværdien for, hvor meget PFOS der må være i jord og grundvand, før det er et problem. Det betyder, at der nu ofte skal tages affære, så snart der findes PFOS et sted.
Regionerne og kommunerne har i samarbejde udpeget en række lokaliteter, hvor der har været brandøvelsespladser. Listen er nu fremsendt til Miljøstyrelsen. Forsvaret kortlægger egne arealer, hvor der har været anvendt PFOS, og fremsender en liste over lokaliteter til styrelsen.
Før det kan afgøres, hvad en eventuel indsats skal bestå af, skal kommunerne for hver lokalitet tage stilling til, om der kan gives påbud til forureneren. Det vil sige, om forureneren selv skal betale for at undersøge og rense op efter forureningen, hvis det er nødvendigt.
Regionerne skal ifølge jordforureningsloven rense op efter såkaldte herreløse forureninger. Det vil sige ”gamle” forureninger, hvor forureneren ikke længere findes og kan stilles til ansvar. I de tilfælde, hvor der ikke kan gives påbud til forureneren, vil regionerne overtage sagen og prioritere indsatsen på lokaliteterne, alt efter om de udgør en risiko for menneskers sundhed, drikkevand eller overfladevand.
Miljøstyrelsen sætter kvalitetskriterier for forskellige stoffer, som er udgangspunkt for kommuners og regioners vurderinger af, hvornår en indsats over for forureningen er nødvendig.
Kommunerne fører tilsyn med virksomheder og deres brug af stoffer som PFOS. Miljøstyrelsen har dog tilsynet med de ca. 400 potentielt mest forurenende virksomheder.
Bente Villumsen, Chefrådgiver
Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer
M: 2399 2372
E: bvi@regioner.dk
Marie Hauberg, Presserådgiver
Kommunikation
M: 2365 2977
E: mau@regioner.dk
Klimaalliancen er et stærkt eksempel på, hvordan kommuner og regioner samarbejder om at implementere lokale klimahandlingsplaner. De lokale tiltag betyder noget for hele landets klimaindsats, skriver Mads Duedahl m.fl. i et debatindlæg i Altinget.
Klar prioritering af den kæmpe opgave, som kampen mod PFAS er. Og skabelse af én samlet indgang, hvor borgerne let kan finde de informationer, de har brug for om PFAS. Det anbefaler Danske Regioner i deres udspil til regeringens nationale PFAS-handlingsplan.
Regionerne har netop besluttet at indlede et tættere samarbejde om at sikre forsyningen med sand, grus og sten til byggeri og anlæg af infrastruktur på tværs af regionsgrænserne. Samarbejdet skal baseres på en række analyser for at vise, hvad der er brug for. Fremover vil de fem regioner samarbejde om, at de nye råstofplaner tilsammen dækker det indenlandske behov for råstoffer.
Regionerne har sat gang i flere forsknings- og udviklingsinitiativer på sundheds- og miljøområdet, der skal give ny viden i forhold til PFAS-forurening. Det gælder f.eks. forskning i stoffernes udbredelse, nye og mere effektive metoder til oprensning og sundhedspåvirkning ved eksponering af PFAS.