Vi skal genanvende flere råstoffer, når vi bygger huse, veje og anlæg. Det mener Danske Regioner, som foreslår, at der laves en landsdækkende kortlægning af materialer, som kan genanvendes i byggerier.
Der bygges meget i Danmark, og det betyder et stort forbrug af råstoffer som sand, grus og sten. Men råstofferne fornyes ikke og bruges hurtigere, end de kan gendannes. Derfor er det helt nødvendigt, at vi fremover bliver bedre til at genanvende materialer, hvor det kan lade sig gøre.
Det mener regionerne, som i forvejen står for at kortlægge områder, hvor der kan indvindes råstoffer fra naturen. Danske Regioner foreslår derfor, at der igangsættes en landsdækkende kortlægning af eksisterende materialer, som kan genanvendes. Det vil sige en oversigt over bygninger, infrastrukturer mm, der skal rives ned, og hvilke genanvendelige materialer de indeholder.
- Det vil være et stort skridt på vejen mod vores mål om en mere bæredygtig råstofforsyning. En kortlægning af brugte mursten, teglsten eller betonelementer vil dels gøre det lettere for bygherrer at indtænke genanvendelige råstoffer og dels give entreprenører mulighed for at planlægge, hvordan de kan anvende materialerne, siger Mads Duedahl, formand for miljø- og klimaudvalget i Danske Regioner.
Danske Regioner foreslår helt konkret, at man udbreder et nyt prognoseværktøj, som Region Hovedstaden har lavet sammen med to kommuner. Værktøjet viser, hvor mange genbrugsmaterialer der hvert år forventes at blive tilgængeligt i et bestemt område som følge af forventede nedrivninger. Og det har allerede vist sig gavnligt i hovedstadsområdet, hvor det fx er blevet brugt i forbindelse med opførelsen af et nyt rådhus i Høje-Taastrup Kommune.
I dag erstatter genanvendelige råstoffer ca. syv pct. af forbruget af sand, grus og sten, men potentialet skønnes at være 2-3 gange større.
I regionerne arbejder man med at genanvende råstoffer på forskellig vis. I Region Midtjylland har man fx til det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning brugt kalkstabiliseret overskudsjord fra byggeriet under sygehuset i stedet for at køre jorden væk med lastbiler, som man normalt ville gøre.
Og det bør ske flere steder fremover, mener Danske Regioner, der har som målsætning, at offentlige bygherrer skal være med til at drive efterspørgslen fremad.
- Jo mere vi kan udnytte bortgravet jord og materialer som ressource, jo færre råstoffer skal der hentes i naturen. Det vil være rigtig godt for hele vores miljø- og klimaregnskab, og derfor skal vi selvfølgelig gå foran i regionerne, siger Mads Duedahl.
Danske Regioner har samlet sine forslag og gode eksempler på en bæredygtig råstofforsyning i en ny råstofredegørelse, som netop er udkommet:
Bente Villumsen, chefrådgiver
Regionernes Videncenter for Miljø og Ressourcer
M: 23 99 23 72
E: bvi@regioner.dk
| T | |
| M | 24 40 24 18 |
| E | mads.duedahl@rn.dk |
Klimaalliancen er et stærkt eksempel på, hvordan kommuner og regioner samarbejder om at implementere lokale klimahandlingsplaner. De lokale tiltag betyder noget for hele landets klimaindsats, skriver Mads Duedahl m.fl. i et debatindlæg i Altinget.
Klar prioritering af den kæmpe opgave, som kampen mod PFAS er. Og skabelse af én samlet indgang, hvor borgerne let kan finde de informationer, de har brug for om PFAS. Det anbefaler Danske Regioner i deres udspil til regeringens nationale PFAS-handlingsplan.
Regionerne har netop besluttet at indlede et tættere samarbejde om at sikre forsyningen med sand, grus og sten til byggeri og anlæg af infrastruktur på tværs af regionsgrænserne. Samarbejdet skal baseres på en række analyser for at vise, hvad der er brug for. Fremover vil de fem regioner samarbejde om, at de nye råstofplaner tilsammen dækker det indenlandske behov for råstoffer.
Regionerne har sat gang i flere forsknings- og udviklingsinitiativer på sundheds- og miljøområdet, der skal give ny viden i forhold til PFAS-forurening. Det gælder f.eks. forskning i stoffernes udbredelse, nye og mere effektive metoder til oprensning og sundhedspåvirkning ved eksponering af PFAS.