Gennem den senere tid er verden blevet præsenteret for nye og tilgængelige former for kunstig intelligens, der både har overrasket og imponeret de fleste – og vi ved endnu ikke præcist, hvordan teknologien får betydning for det danske samfund.

Det virker dog sikkert, at kunstig intelligens må have en plads i sundhedsvæsenet. Teknologien kan være med til at lette presset på sundhedspersonalet, har potentiale til at løfte kvaliteten af patientbehandlingen og kan være en hjælpende hånd på mange forskellige områder.

Færre genindlæggelser og hurtigere diagnosticering

Der er store fordele i form af mere præcis diagnosticering og bedre erfaringsopsamling fra tidligere patientforløb. Kunstig intelligens kan bruges til at forudsige fremtidige forløb, så vi i sundhedsvæsenet i højere grad kan sætte ind med forebyggende tiltag. Det gælder fx projekt DeSeRT på Sygehus Lillebælt i Region Syddanmark, hvor kunstig intelligens hjælper med at diagnosticere på akutområdet, forventeligt langt hurtigere og med bedre patientoverlevelse end hidtil.

På Sjællands Universitetshospital i Køge i Region Sjælland er man begyndt at bruge kunstig intelligens i behandlingsforløb for patienter med mave-tarmkræft. Den kunstige intelligens udregner, hvor stor eller lille en risiko patienten har for at dø inden for et år efter operationen. Den gør også opmærksom på forhold, der skal tages særligt højde for, når lægerne skal beslutte sig for, hvornår og hvordan patienten skal behandles. Brugen af kunstig intelligens har været en stor succes på afdelingen, hvor der har været langt færre genindlæggelser og patienter med efterfølgende komplikationer end vanligt.

Der er altså allerede gode projekter med målbare resultater i Danmark – også mange flere end her beskrevet. Men samtidig må vi også erkende, at udviklingen og implementeringen af kunstig intelligens kan være en kompleks opgave. Derfor skal vi højere grad skal se på, hvordan man kan lave en mere samlet indsat på tværs af sundhedsvæsenet. 

Tænk helhedsorienteret og overvind barrierer

De barrierer, man typisk møder, er så store og komplekse, at de enkelte afdelinger og de enkelte klinikere ikke skal stå alene med opgaven. Uanset om det er problemstillinger, som vedrører IT, datajura eller udbud. Derfor skal vi tænke mere helhedsorienteret. Samtidig kan en fælles indsats være med til at sætte tempoet op, så endnu flere patienter hurtige kan få gavn af de nye løsninger.

Dertil kommer, at vi har et unikt udgangspunkt i Danmark, der kan understøtte brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet: Vi har nogle af verdens bedste sundhedsdata i registre og kliniske databaser, som gør det muligt at få overblik over et større antal patienter, og hvilke typer af behandlinger, der har virket bedst og givet færrest bivirkninger for patienterne. Det er en kæmpe fordel for algoritmen i et digitalt værktøj baseret på kunstig intelligens, som skal bygges op og ”trænes” i en dansk kontekst.

Her er det vigtigt at understrege, at brugen af sundhedsdata som altid skal ske med de nødvendige hensyn til fortrolighed, datasikkerhed og selvbestemmelse.

Øger kvalitet i behandling og letter arbejdspres

Vores sundhedsvæsen står med nogle enorme udfordringer, som ikke løser sig selv. Men brugen af kunstig intelligens kan i høj grad hjælpe med at bruge sundhedsvæsenets ressourcer mere effektivt, øge kvaliteten i behandlingen og lette arbejdspresset for medarbejderne, hvis det bliver brugt rigtigt. Det må og skal vi lykkes med til gavn for os alle.