Af Anders Kühnau, formand for Danske Regioner, og Mads Duedahl, næstformand i Danske Regioner. Indlægget er bragt i Avisen Danmark den 2. april 2024.
Flere og flere danskere får kræft. Sidste år fik 47.000 konstateret kræft, og en fremskrivning viser, at det tal kun kommer til at stige de kommende år. Tal fra databasen NORCAN med kræftstatistik fra Danmark og de øvrige nordiske lande viser, at antallet af årlige kræfttilfælde på blot 20 år vil være steget med i alt 10.000 personer, så 57.000 danskere vil få konstateret kræft i 2043.
At blive syg af kræft er for de fleste et stort chok og forbundet med både angst og bekymring. Det har høje omkostninger for den, der bliver syg, men også for familie og venner til den ramte. Kræft er en almindelig sygdom i Danmark, og der findes næppe en eneste, der ikke kender nogen, der har haft kræft. Heldigvis kender flere af os også flere, der er blevet helbredt.
For gennem de seneste 20 år har vi fået et markant løft af kræftbehandlingen i Danmark. Det er en af dansk sundhedsvæsens succeshistorier, der har betydet, at langt flere i dag overlever eller lever længe med deres kræftsygdom. Danmark har gjort klart den største fremgang blandt de nordiske lande, når det kommer til overlevelsen, men vi skal ikke mange tilbage for at konstatere, at vi var langt bagefter.
Det er et kæmpe fremskridt, der skyldes flere modige beslutninger gennem tiden taget af politikere og fagfolk. Kræftområdet har gennemgået både store faglige og organisatoriske fremskridt, og har med de fire kræftplaner fået tilført massive investeringer. Det har bl.a. ført til en væsentlig udbygning af stråle- og scannerkapaciteten. Desuden er den kirurgiske behandling af kræftpatienter blevet samlet på færre hospitaler for at opbygge ekspertise. Samtidig er kræftbehandlingen blevet strømlinet med særlige pakkeforløb, kliniske retningslinjer og patientrettigheder. Det har været været med til at sikre, at vi i Danmark har haft klart den største fremgang i kræftoverlevelsen blandt de nordiske lande de senest 20 år.
Derfor skal vi fortsætte med at udvikle den gode behandling, vi allerede har i det danske sundhedsvæsen. Vi skal blive ved med at øge overlevelsen gennem den forbedrede behandling, og vi har i Danmark fantastiske dygtige forskere og behandlere, som driver den udvikling fremad. Og vi tror på, at vi har potentialet til at blive bedst i Norden.
Men i Danske Regioner vil vi endnu mere. I fremtiden skal færre blive syge af kræft. Derfor har vi brug for en målrettet og ambitiøs forebyggelsesindsats.
Vores børn skal i fremtiden ikke i samme grad som os voksne blive syge af kræft. Lad os fx udfase tobakken, som vi ved er med til at forårsage flere former for kræft. Vi skal have den første nikotinfri generation nu, og flere skal følge.
Hvis vi lykkes med en massiv forebyggelsesindsats, så vil det betyde, at færre får kræft, at færre bliver alvorligt syge af kræft, og at færre vil dø af kræft.
For at være sikre på at kunne give alle patienter den samme gode behandling, skal vi samtidig ruste sundhedsvæsenet til fremtiden. Hvis man som borger får en kræftdiagnose, skal man kunne regne med, at sundhedsvæsenet står klar.
Her må vi erkende, at robustheden i det danske sundhedsvæsen ikke er, hvad den har været. Flere ting spiller ind. Vi lever længere, hvilket giver flere patienter og dermed et pres på systemet. Vi får løbende både bedre og flere behandlinger, og man har som borgere også flere forventninger til sundhedsvæsenet. Samtidig er en presset økonomi og færre medarbejdere også udfordringer, vi skal have med i ligningen, når vi planlægger fremtidens kræftindsats.
Vi ønsker et robust sundhedsvæsen, der kan holde hånden under kræftpatienten. Derfor har vi brug for en solid plan. Sundhedsvæsenet skal have kapacitet til at tage hånd om fremtidens patienter, og det er nødvendigt at skabe fundamentet nu.
Derfor forventer vi i Danske Regioner meget af den kommende Kræftplan V, hvor vi vil opfordre til, at forebyggelse bliver sat ind som en vigtig del af indsatsen mod kræft i Danmark.
Hvor den nuværende Kræftplan IV er patienternes kræftplan, skal den kommende være både nutidens og fremtidens patienters plan. Den skal lægge fundamentet for fremtidens indsats for kræftpatienter og sætte en ambitiøs retning, der samtidig er realistisk. Her er det vigtig at bygge på det eksisterende, men også nytænke. Vi skal fortsat være visionære og gribe de muligheder som nye effektive behandlinger og teknologier kan tilbyde. Men et robust sundhedsvæsen forudsætter, at vi ikke bare lægger nyt ovenpå det eksisterende og forventer, at personalet bare kan løbe hurtigere. Vi skal også være modige og turde sige nej, hvis der ikke er bevis for en god effekt, og turde stoppe med det, der ikke længere giver værdi.
Mange kræftpatienter oplever desværre senfølger efter behandlingen. I og med at stadigt flere overlever kræft, står vi med en voksende patientgruppe, som vi skal blive bedre til at tage systematisk hånd om. Derfor er livet med senfølger også en vigtig dagsorden, som vi håber, Kræftplan V vil adressere. Endelig skal sundhedsvæsenet skabe bedre muligheder og rum for, at patienterne kan træffe egne valg, om hvad der er det rette for den enkelte. Det gælder ikke mindst, når det kommer til den afsluttende fase af livet, hvor valget af behandling kan bero på en afvejning mellem livslængde og livskvalitet.
Lige nu er der intet, der tyder på, at der bliver færre kræftpatienter i fremtiden, og derfor er det nødvendigt at tage de nødvendige, realistiske og fremtidssikre beslutninger nu.
I Danske Regioner ønsker vi, at regeringen prioriterer følgende i sin kommende Kræftplan V: En stærkere forebyggelsesindsats, robust behandlingskapacitet og bedre hjælp til håndtering af senfølger efter en kræftsygdom.