Gå til indhold

Økonomi

Regionerne overholdt budgetterne i 2023 trods stærkt stigende medicinudgifter

Stigende udgifter til medicin oversteg i 2023 de midler, som regionerne fik til at nedbringe ventelister. Det er dog lykkedes at overholde budgetterne for 2023, viser den samlede opgørelse over regionernes regnskaber.

Danmarks Statistik har offentliggjort regionernes regnskaber for 2023. Regnskaberne viser, at regionerne har overholdt sundhedsbudgetterne, til trods for at udgiftsstigningerne særligt til medicin blev større end forventet.

I 2023 steg regionernes udgifter til medicin med 1,7 mia. kr. Dermed er væksten alene i medicinudgifter mere end halvanden gang større end det beløb, som regionerne fik i akutplanen, der skal nedbringe ventetiden til bl.a. operationer. 

Regionerne går samlet under den fastlagte ramme med cirka 160 mio. kr.,  altså ca. 1 promille ift. den aftalte ramme. Men det har krævet svære besparelser, og regionerne har været nødt til at tømme alle kasser, understreger Danske Regioners formand, Anders Kühnau.  

- Økonomisk set var 2023 et vanskeligt år for regionerne. Medicinudgifterne er aldrig før steget så meget. Samtidig har der været meget travlt på hospitalerne, hvor vi fortsat ser en stigning i antallet af patienter hvert år. Det har krævet hårde prioriteringer at få det hele til at gå op, siger Anders Kühnau. 

Høj aktivitet trods opbremsning

Som følge af den ekstraordinære stigning i medicinudgifterne var der i løbet af året risiko for, at regionerne ville overskride den økonomiske ramme, som blev aftalt med regeringen. I henhold til budgetloven ville regionerne i så fald blive ramt af økonomiske sanktioner. 

Derfor var det mod årets slutning nødvendigt at bremse op, hvilket kunne ses i aktiviteten på hospitalerne. Til trods for opbremsningen, blev der i 2023 foretaget over 70.000 flere operationer end året forinden, og indenfor kirurgien er aktiviteten steget med 3 procent ift. 2022.

Det er imidlertid nødvendigt at finde en løsning på de høje udgifter til medicin, hvis regionerne skal undgå endnu en opbremsning i 2024, pointerer Anders Kühnau.  
 
- Regionerne har altid overholdt budgetterne, og det gjorde vi også i 2023, selvom vi var nødt til at vende hver en sten. Men medicinudgifterne ligger fortsat på et højt niveau og ser ikke ud til at falde. Hvis ikke der sker noget med de økonomiske rammer i 2024, risikerer vi, at der igen skal trædes på bremsen i slutningen af året, siger han.

Foruden overholdelsen af sundhedsbudgetterne overholdt regionerne også de aftalte rammer på anlægsområdet og på det regionale udviklingsområde. 

Se regnskaberne på Statistikbanken her: 

 

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller på pressekontakt@regioner.dk

Relaterede nyheder

Læs mere

Danske Regioner: Regeringen bør være med til at planlægge vedligehold af sundhedsvæsenets bygninger, udstyr og samfundskritisk IT-infrastruktur

Danske Regioner efterlyser fælles analyse af investeringsbehovet sammen med regeringen. Sundhedsvæsenets IT-systemer er blandt den samfundskritiske infrastruktur, hvor der er stort behov for at investere i vedligehold og udskiftning.

Læs mere

Danske Regioner ønsker styringsredskaber og medicingaranti for at sikre sundhedsvæsenets økonomi mod medicinudgifter på himmelflugt

Udgifterne til tilskudsmedicin steg med 1,4 milliarder kroner i 2023, og de stigende udgifter har store konsekvenser for regionernes samlede økonomi. Flere styringsredskaber og en medicingaranti kan sikre, at store udgiftsstigninger ikke slår bunden ud af sundhedsvæsenet.

Læs mere

Debat: Skalering skal sikre, at dansk sundhedsinnovation når sit fulde potentiale

Hvordan gør vi innovation til en kerneopgave i sundhedsvæsenet? Det spørgsmål tager konferencen 'Sund Skalering' d. 12. marts blandt andet fat på. Adam Wolf m.fl. skriver i anledning af konferencen et debatindlæg om vigtigheden af skalering af dansk sundhedsinnovation.

Læs mere

Kronik: Vi skal ruste sundhedsvæsenet til fremtiden med et nationalt center for sundhedsinnovation

I fremtiden vil færre medarbejdere skulle behandle flere patienter med stigende behov. Derfor har vi brug for flere løsninger, der frigør arbejdskraft til at løse sundsvæsenets kerneopgaver. Og vi har brug for en effektiv skalering af de løsninger, der virker.

Læs mere