Gå til indhold

Økonomi:

Udgifterne i sundhedsvæsenet vokser ikke kun pga. ældre befolkning

Flere og flere patienter kan behandles for mere og mere, takket være konstante forbedringer i sundhedsteknologi og medicinsk praksis. Den positive udvikling bidrager dog til at drive sundhedsvæsenets udgifter markant mere op, end det regionerne kompenseres med som følge af den demografiske udvikling.

Hvert år vokser udgifterne i sundhedsvæsenet som følge af den demografiske udvikling. Det kompenserer staten regionerne for ved at tilføre midler, der svarer til ændringerne i befolkningssammensætningen.  Det betyder, at sundhedsvæsnet kan levere det samme i morgen, som det kan i dag, til det voksende antal ældre borgere.

Men udviklingen af ny teknologi og bedre medicinsk praksis, som gør det muligt at behandle stadig flere lidelser, er ligeledes med til at drive sundhedsudgifterne opad. Måske endnu mere end blot en aldrende befolkning. Her adskiller sundhedsvæsnet sig markant fra andre velfærdsområder.

-  Vores dygtige personale og industrien udvikler hele tiden nye muligheder for behandling. Vi kan ganske enkelt mere år for år. Det er naturligvis en god ting – men det betyder også at udgifterne stiger mere og hurtigere, end der er taget højde for, når regeringen kun dækker udgifterne, der følger en aldrende befolkning. Det betyder, at sundhedsvæsenet bliver underfinansieret, siger Anders Kühnau, formand for Danske Regioner.

Nyhed fortsætter under grafik

Mange bække små 

I forhold til den teknologiske og behandlingsmæssige udvikling, er det mange bække små, som gør den store å.

Et konkret eksempel er antallet af ældre danskere over 80 år, som får foretaget eksempelvis hofte- knæ- eller hjerteklapoperationer. Mellem 2013 og 2023 steg andelen, der fik indsat et kunstigt knæ med 71 pct., andelen der fik indsat en kunstig hofte med 19 pct. og andelen der fik en hjerteklapoperation med 42 pct. Det er langt over hvad befolkningsudviklingen tilsiger.

Den kan skyldes, at i modsætning til tidligere er det i dag teknisk muligt fx at operere ældre og mere skrøbelige patienter, og en 80-årig dansker forventer også at leve et langt mere aktivt liv i forhold til tidligere. Det gør også operationerne mere relevante.

- Som borgere i Danmark følger vores forventninger til sundhedsvæsenet helt naturligt med de behandlingsmuligheder og med den velstand, der er i samfundet. Sådan har det altid været, og sådan skal det også være. Men det er klart, at når vi i dag kan foretage rigtigt mange behandlinger, som det ganske enkelt ikke gav mening at foretage for bare 10 år siden – så har det jo også en stor effekt på de samlede udgifter, siger Anders Kühnau.

Ikke nok at investere i demografisk udvikling

Det er ikke kun et dansk fænomen, at befolkningen bliver ældre. Lignende befolkningsudvikling er i gang mange steder i Europa. Men i landene omkring os investeres der i sundhedsvæsnet ud over hvad befolknings alderssammensætning tilsiger.

Samtidig er det tydeligt, at der i alle lande er klar sammenhæng mellem jo rigere et land er, og  hvor meget sundhedsudgifter stiger, siger Anders Kühnau.

- Sundhedsudgifterne stiger på en rigtig glædelig baggrund, men det er et alvorligt problem, at der er så stor forskel på de midler, der bliver tilført, og på den stigning i udgifterne, vi reelt ser i sundhedsvæsenet. Det er logisk, at jo mere vi forventer af vores sundhedsvæsen, jo flere penge koster det at drive. Vi er nødt til at huske, at det ikke kun er befolkningens sammensætning, som er med til at drive den udvikling, siger han.

Hvis du vil vide mere

Konktakt

Pressekontakt

Kontakt pressevagten på 5151 1818 (ikke SMS) eller pressekontakt@regioner.dk

Fakta

Sundhedsudgifter følger BNP

  • Både i Danmark og i de lande vi sammenligner os med, har væksten i sundhedsudgifter historisk set fulgtes tæt ad med væksten i BNP.
  • I Danmark har væksten i sundhedsudgifterne og i BNP mellem 2013 og 2019 været på 13-14 procent.
  • Væksten i det demografiske træk var i samme periode på knap 7 procent.
Relaterede nyheder

Læs mere

Danske Regioner: Regeringen bør være med til at planlægge vedligehold af sundhedsvæsenets bygninger, udstyr og samfundskritisk IT-infrastruktur

Danske Regioner efterlyser fælles analyse af investeringsbehovet sammen med regeringen. Sundhedsvæsenets IT-systemer er blandt den samfundskritiske infrastruktur, hvor der er stort behov for at investere i vedligehold og udskiftning.

Læs mere

Danske Regioner går til økonomiforhandlinger med krav om bedre styring af løbske udgifter til tilskudsmedicin

Regionernes udgifter til tilskudsmedicin steg med 1,4 mia. kr. i 2023, og intet tyder på lavere udgifter fremover. Bedre styringsredskaber og en økonomisk medicingaranti kan være med til at holde hånden under sundhedsvæsnet ifølge Danske Regioner, der er i gang med forhandlingerne om økonomiaftalen for 2025. 

Læs mere

Stort efterslæb på medico-udstyr kan give udskudte behandlinger

Stramme anlægsrammer har betydet stort efterslæb på investeringer i medicinsk udstyr og nødvendig digitalisering. Det koster mange arbejdstimer og i værste fald udskudte behandlinger for patienterne. Der er brug for en langsigtet plan, som tager højde for erstatning af udtjent medico-udstyr.

Læs mere

Regionerne sikrer lige adgang til kræftmedicin

Når man læser Jyllands-Posten den 6. maj, så får man den opfattelse, at der er store regionale forskelle i kræftpatienters adgang til medicin. Det er ikke tilfældet – tværtimod. 

Læs mere