Gå til indhold

Rigsrevisionen er tilfreds med regionernes vagtplanlægning og personaleanvendelse

Regionernes arbejde med at sikre effektiv vagtplanlægning og personaleanvendelse er tilfredsstillende, konkluderer Rigsrevisionen.

Mere end 100.000 ansatte arbejder i hospitalsvæsenet, og personalets tid er den vigtigste ressource. Alene Rigshospitalet har ca. 12.000 ansatte. Det gør hospitalet til en af landets største arbejdspladser på størrelse med fx SAS og LEGO.

Arbejdet på hospitalerne er præget af stor kompleksitet og uforudsigelighed, så det kræver god planlægning og gode værktøjer at planlægge personalets tid. Derfor har regionerne arbejdet målrettet med at sikre, at personalets tid anvendes bedst muligt. Bl.a. ved at systematisere vagtplanlægning, lave en fælles regional vagtplanlæggeruddannelse og sikre at det relevante datagrundlag til vagtplanlægningen er til stede.

God brug af personaleressourcer

Rigsrevisionen har undersøgt regionernes personaleanvendelse, og regionerne har nu Rigsrevisionens ord for, at de har sat de rette initiativer i søen for at sikre, at personalets ressourcer bruges bedst muligt.

Rigsrevisionen konkluderer, at regionernes arbejde med at styrke vagtplanlægningen er tilfredsstillende, og fremhæver særligt udvikling af planlægningssystemer, uddannelse af vagtplanlæggere og forbedret personaleforbrug på tværs af hospitalernes afdelinger.

Endnu bedre planlægning

At sikre den mest effektive brug af personalets tid kræver et konstant fokus, og regionerne ønsker at sikre endnu bedre planlægning og brug af personalets ressourcer ved bl.a. at arbejde med at kunne forudsige, hvornår der er særligt pres på sygehusene. Desuden vil regionerne sikre digitalt overblik over hospitalssengene, hvor der gives et ”her og nu” billede af hvilke senge, der er i brug, og hvornår en seng er ledig igen.

Kontakt

Hvis du vil vide mere

Læs mere

Hvis du vil vide mere

Læs mere

Relaterede nyheder

Nyt overenskomstforlig med akademikerne

Der er indgået aftale om fornyelse af overenskomsterne for medarbejdergrupperne inden for Akademikerne. Det drejer sig bl.a. om læger, jordemødre, fysioterapeuter og ergoterapeuter samt jurister, ingeniører og psykologer. Aftalen giver generelle lønstigninger på 6,53 procent og derudover et yderligere løft af løn med videre på to procent. Aftalen har også fokus på udvikling af de regionale arbejdspladser for at gøre dem attraktive.

Læs mere

Ny overenskomst med sundhedspersonale er på plads

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Sundhedskartellet har indgået en aftale om fornyelse af overenskomster for bl.a. sygeplejersker, bioanalytikere og radiografer. Aftalen udmønter ekstra midler ud over de generelle lønstigninger samt en stor del af midlerne fra trepartsaftalen om rekruttering.

Læs mere

Nyt overenskomstforlig for regionalt ansatte med fokus på udvikling af arbejdspladser

Der er indgået et overenskomstforlig for ansatte i de fem regioner. Aftalen sikrer en væsentlig lønfremgang for regionalt ansatte. Samtidig er der aftalt initiativer i forhold til udvikling af de regionale arbejdspladser, til gavn for patienter, borgere og medarbejdere.

Læs mere

Kronik: Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet

Prioritering er nøgleordet for sundhedsvæsenet i fremtiden. Hvordan bruger det pressede væsen personalets tid bedst til gavn for patienter og pårørende? Vi afleverer i dag 20 anbefalinger til sundhedsministeren.

Læs mere