Skal sosu-assistenter og læger opføre nye hospitaler i stedet for byggeledere?
Debatten om kolde og varme hænder er velkommen, men den skal holdes på et sagligt niveau: Dyrt avanceret apparatur på hospitaler kan kræve flere it-ansatte, men kan samtidig effektivisere, give hurtigere diagnoser og frigøre varme hænder til andre opgaver, skriver Danske Regioners formand Stephanie Lose.
Debatindlæg af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. Bragt i Avisen Danmark den 28. februar 2019.
Jane Heitmann, Venstres sundheds- og ældreordfører på Christiansborg skrev i Avisen Danmark d. 26/2 2019 et harmdirrende indlæg om, at regionernes udgift til administration er steget voldsomt siden 2007. Væksten har ifølge Jane Heitmann været så stor, at den nærmest i sig selv er grund nok til, at regeringen nu vil afskaffe de folkevalgte regionsråd. Men sagen har flere nuancer, end Jane Heitmann åbenbart kender til:
Tallene, Jane Heitmann bruger, er faktisk ikke valide, og derfor har vi aftalt en ny opgørelsesmetode med regeringen. Men ja, administrationen er steget, men det er aktiviteten også: 2,7 mio. danskere havde forrige år kontakt til et af vores hospitaler. Antallet er steget år for år. Derfor har regionerne ansat flere medarbejdere både til administration og behandling. For at imødekomme de mange ekstra patienters behov har vi fx ansat over 3.000 flere læger og cirka 4.000 flere sygeplejersker siden 2007.
For at rumme de mange ekstra patienter og give dem en tidssvarende behandling i fremtiden, bygger vi nye hospitaler. De mange store byggerier kræver ekspertise og administrativ styring. Og mens læger og sygeplejersker er bedst til at behandle patienterne, så er byggeledere og arkitekter bedre til at styre og tegne store nye hospitaler. I øvrigt er regionerne underlagt omfattende krav om rapporteringer, som skiftende regeringen har besluttet og fastholdt. De mange rapporter skriver altså ikke sig selv. Så udviklingen drives også af nye opgaver.
Debatten om kolde og varme hænder er velkommen, men den skal holdes på et sagligt niveau: Dyrt avanceret apparatur på hospitaler kan kræve flere it-ansatte, men kan samtidig effektivisere, give hurtigere diagnoser og frigøre varme hænder til andre opgaver. Og de sidste ti år har vi ikke bare købt meget højteknologisk udstyr, men også købt andre varer, -vel at mærke på en smartere måde: Om det er skalpeller, bleer og servietter, så har vi med udbud og store fælles indkøb opnået store rabatter.
Det har krævet flere indkøbere, men er en god forretning, fordi de har tjent deres løn hjem mange gange. På den måde har vi kunnet bruge flere penge på varme hænder til patienterne. Ifølge OECD bruger Danmark 2,1 procent af sundhedsudgifterne på administration. Det er under gennemsnittet i OECD og langt mindre end i fx Frankrig, hvor andelen er 6,1.
En analyse fra Deloitte af udvalgte dele af regionernes administration har desuden vist en lige så høj grad af effektivitet som i verdens bedste virksomheder. Og for at berolige Jane Heitmann vil jeg sidst men ikke mindst fremhæve, at regionerne hele tiden arbejder med at effektivisere: Ifølge regionernes budgetter vil vi spare 124 millioner på administration i år. Den bedrift ville jeg næppe tiltro et statsstyret centraliseret sundhedsvæsen uden direkte folkevalgte, sådan som Jane Heitmann og regeringen plæderer for.