Af Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner. Indlægget er bragt i Politiken d. .... 2020.

Søndag morgen forsvandt mit gode humør så hurtigt, som man fjerner fnug fra frakken, da jeg læste forsiden af Politiken. ”Stop det snageri,” lød overskriften i en leder, der anklager sundhedsvæsenets hårdtarbejdende medarbejdere for at snage i danskernes patientjournaler, nærmest som en bibeskæftigelse. Regionerne fik en verbal overhaling: Hvorfor i alverden gør I ikke noget ved det? stod der, for nu at citere direkte. Her ville det være på sin plads, hvis lederskribenten ville gøre sit research-arbejde lige så fagligt kompetent, som medarbejderne i sundhedsvæsenet passer på patienterne.

Undtagelser er uacceptable

Først vil jeg dybt beklage de få tilfælde, hvor medarbejdere har forbrudt sig mod reglerne og uretmæssigt søgt på sundhedsinformationer. Undtagelserne er uacceptable og forkerte, og det skal vi slå ned på.

For lige så sikkert som en hane ikke lægger æg, vil vi aldrig nogensinde tillade uberettigede opslag i danskernes sundhedsoplysninger. Her i landet skal vi have tillid til, at sundhedsvæsenet behandler og beskytter vores oplysninger på en sikker måde. Derfor har Region Sjælland, Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark indført en automatisk løsning, hvor et computerprogram screener opslagene, og Region Nordjylland forventer at skifte til et automatisk computerstyret kontrolsystem her i 2020. Regionerne har også udarbejdet en fælles informationssikkerhedspolitik, hvor borgerne skal kunne følge med i, hvem der kigger i deres journaler. Arbejdet er i fuld gang, og vi skal hele tiden vurdere, om det går hurtigt nok.

Lad os få proportionerne på plads

Det er ikke første gang, at Politiken er ude efter sundhedspersonalets såkaldte smugkiggeri. ”Personale snager i vores journaler,” blinkede fede typer i en anden forside-artikel før nytår. Her lød det, at der siden 2016 har været 1490 mistænkelige eller direkte uberettigede opslag i elektroniske patientjournaler. Som sagt, ét uberettiget opslag er ét for meget. Det kan ikke siges tydeligt nok. Men skulle vi ikke få proportionerne på plads? Sundhedspersonalet behandler årligt mere end 2,8 millioner patienter, som giver anledning til mindst lige så mange opslag i patientjournaler. Jeg er hverken lektor eller professor, men jeg tør godt konkludere, at opslag i langt, langt de fleste tilfælde sker med gode hensigter, nemlig for at tilegne sig nødvendig viden for at kunne give patienten den bedste behandling.

Vi har fuld tillid til vores medarbejdere

Lad os bevare den gode tillid til sundhedsvæsenet og dets medarbejdere. Generelt behandler medarbejderne oplysninger på en sikker måde, præcis som de skal. Vi i regionerne har stor fokus på området og tager opgaven på os med at sætte et finmasket kontrolnet op for at passe på danskernes data. Og lige til sidst. Der skal ikke herske tvivl om, at vi har fuld tillid til vores medarbejdere i Danmarks fem regioner. Det skal tarvelige angreb ikke lave om på.