En ny undersøgelse fra VIVE konkluderer, at kvalitetsklynger på tværs af de alment praktiserende læger danner grundlag for blandt andet værdifulde erfaringsudvekslinger. Samtidig åbner arbejdet i kvalitetsklyngerne for endnu bedre samarbejde med kommuner og regioner.
I en ny undersøgelse fra VIVE roser mange praktiserende læger arbejdet i landets kvalitetsklynger.
Lægerne peger blandt andet på, at kvalitetsklyngerne giver mulighed for fælles erfaringsudveksling, der kan give inspiration til nye arbejdsgange. Ligesom klyngerne gør det muligt for lægerne at få indsigt i data på tværs af deres praksis.
Kvalitetsklyngerne indgår som en del af et program for kvalitetsudvikling, der blev defineret med overenskomsten mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i 2018.
- Jeg havde glædet mig til at læse rapporten, der heldigvis konkluderer det, som jeg havde håbet, nemlig at kvalitetsklyngerne er et godt forum for erfaringsudveksling mellem de praktiserende læger. Vi er derfor også fortsat glade for modellen, fordi den motiverer lægerne til at udvikle på deres eksisterende kvalitet, og derfor kommer klyngerne løbende borgere over hele landet til gavn, siger Jørgen Skadborg, der er formand for PLO.
Også i Danske Regioner ser man positivt på rapporten:
- Det er meget tilfredsstillende, at rapporten viser, at de målsætninger, vi havde med kvalitetsmodellen, sådan set ser ud til at være opnået; stort set alle læger arbejder med kvalitet via deltagelse i kvalitetsklyngerne. Vi skal fortsat have fokus på at understøtte klyngerne og klyngekoordinatorerne bl.a. med henblik på inspiration og støtte til forskellige måder at tilrettelægge klyngearbejdet på. Den store variation mellem klyngerne er både godt og mindre godt. Der er en styrke i, at lægerne i klyngerne selv vælger, hvilke emner de vil tage op, når de mødes. Her er det vigtigt, at alle læger i klyngerne får noget ud af deltagelse. Undersøgelsen viser eksempelvis, at det kan have en betydning, om klyngerne bruger de datapakker med mødemateriale, som de har fået udleveret, hvor ofte de mødes, og om de tager udgangspunkt i konkrete og klart afgrænsede problemstillinger. Rapporten tydeliggør det store potentiale, der ligger i klyngerne, når det kommer til samarbejdet mellem hospitaler og kommuner, siger formand for løn og praksisudvalget i Danske Regioner, Heino Knudsen.
En kvalitetsklynge er defineret som et professionelt fællesskab af praktiserende læger inden for et geografisk område. I dag er der i alt etableret 114 klynger med deltagelse af 29 praktiserende læger og ca. 48.000 borgere i gennemsnit.
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
| T | |
| M | 51 14 54 96 |
| E | heikn@regionsjaelland.dk |
Både regionerne og de praktiserende læger tager godt imod Honorarstrukturrådets forslag til helt ny honorarmodel. Den skal forenkle og styrke samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet om at levere almen lægehjælp til befolkningen. Samtidig skal den få de praktiserende læger til at gøre mere for de patienter, som er mest syge.
De praktiserende læger har en enestående mulighed for at have en finger på pulsen i forhold til vores alles helbred. Praktiserende læger har traditionelt spillet en afgørende rolle som fundament i vores sundhedsvæsen. Og den rolle bliver ikke mindre aktuel i fremtiden – hverken for den enkelte eller det samlede sundhedsvæsen.
For få dage siden indgik Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation en aftale om dosispakket medicin. Men i virkeligheden bør opgaven ligge hos apotekerne, mener Danske Regioner og PLO. De opfordrer nu Sundhedsministeriet til at se på, hvad der skal til for at styrke apotekernes rolle i forhold til at sætte borgerne på dosispakket medicin.
Til trods for, at sundhedsvæsenet er presset efter corona-pandemien, så er tilfredsheden i top blandt patienter med fysiske lidelser. Det viser den nye Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, LUP Somatik 2022.