Gå til indhold

Uddannelse og rekruttering:

Smartere uddannelser til gavn for patienterne

Sundhedsvæsenet står overfor udfordringer. Med udsigt til en befolkningssammensætning med små ungdomsårgange og flere ældre med kroniske sygdomme har vi brug for fortsat at kunne rekruttere medarbejdere.

Af Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg. Indlægget bragt i A4 Uddannelse den 7. juni 2023.

De seneste år er rekrutteringsudfordringerne blevet forstærket af lavere søgning til f.eks. uddannelsen til sygeplejerske.

I regionerne skal vi derfor tiltrække og fastholde sundhedsfaglige medarbejdere. Vi har allerede iværksat en række tiltag. I flæng kan jeg nævne retten til fuldtidsarbejde, introforløb for nyansatte, flere videreuddannelsesmuligheder med mulighed for karriereskift og en kampagne for social- og sundhedsuddannelserne, der fortjener et bedre renommé.  

Vi ønsker nemlig, at der står respekt om vores medarbejdere, der gør en kæmpe forskel for nogle af de borgere, der har allermest brug for hjælp.

MEN: Det er naivt at tro, at vi kan rekruttere os ud af alle udfordringer på området. Der er ganske enkelt ikke nok unge til de mange opgaver i fremtiden. Opgaven er med andre ord simpelthen så stor, at vi er nødt til at gentænke sundhedsuddannelser og arbejdsorganisering.

I starten af perioden med corona så vi, hvordan et pludseligt opstået behov for at teste og vaccinere førte til, at sundhedsvæsenet lynuddannede vaccinatører, podere og runnere. På samme måde skal vi fremover væk fra dén tankegang, at man partout er nødt til at tage en lang uddannelse for at få job i sundhedsvæsenet. Som vi netop har foreslået i Danske Regioners nye udspil på området, skal vi uddanne smartere i fremtiden: Sundhedsvæsenet har behov for både kortere og bredere uddannelser, der samtidig er mere virkelighedsnære og fleksible.   

Virkelighedsnære forstået på dén måde, at der skal være større sammenhæng mellem teori og praksis. Ellers risikerer vi, at for mange nyuddannede falder fra, fordi de er dårligt forberedte på, hvad det indebærer at arbejde på en hospitalsafdeling. På professionshøjskolerne bør undervisningen derfor være mere orienteret på det patientnære arbejde på hospitalerne. Undervisere fra hospitalerne skal i højere grad hentes ind på skolerne, ligesom flere undervisere fra skolerne bør ud på hospitalerne, hvor teorier kan knyttes direkte op på patienter og sygdomme.  

Korte forstået på dén måde, at vi har brug for mange kompetencer i sundhedsvæsenet. Og her kan medarbejdere med kortere uddannelser bidrage godt til opgaveløsningen, samtidig med at sygeplejersker, bioanalytikere og andre kan fokusere på mere komplekse opgaver. Samtidig skal vi gøre det nemmere at skifte spor undervejs. Det handler både om, at faglærte, ufaglærte og andre med kortere uddannelser, som har opnået sundhedskompetencer, skal have bedre mulighed for at får godtgjort deres kompetencer, hvis de vil uddanne sig videre. Hvis medarbejdere ønsker at skifte spor mellem uddannelser, skal der være bedre muligheder for meritoverførsel og dermed også at få vurderet sine kompetencer frem for, at man skal starte næsten forfra. Vi skal nemlig holde på dygtige medarbejdere, der ønsker at skifte retning, i stedet for, at de helt forlader sundhedssektoren.

Og sidst men ikke mindst: Vi har behov for brede og fleksible uddannelser, for at flere grupper af medarbejdere kan tage sig af presserende plejeopgaver på patientstuerne. Samtidig vil flere faggrupper kunne dække ydervagter, så vagtbelastningen lettes for dem, der i dag er hårdest belastet. Flere af sundhedsuddannelserne på professionshøjskolerne bør derfor have fælles fag i f.eks. basal sygepleje. Det vil både styrke tværfagligheden og gavne patienterne.    

Sundhedsvæsenet bliver mere og mere komplekst i kraft af, at mange behandlinger bliver mere raffinerede til stor gavn for patienterne. Det fører naturligvis ført til mere specialiserede kompetencer. Men samtidig skal vi have blik for, at mange basale og vigtige opgaver løses hurtigt, effektivt og smidigt af hensyn til patienterne. Blandt medarbejderne kan det bidrage til følelsen af anerkendelse og arbejdsglæde, fordi de fortsat gør en kæmpe forskel. Så lad os gå sammen og finde nye stier til uddannelse: Så vi også har et sundhedsvæsen, der står parat til at hjælpe -også når de yngre bliver ældre!

Læs mere:

Hvis du vil vide mere

Kontakt

Pressekontakt:

E: pressekontakt@regioner.dk

M: 5151 1818 (ikke sms)

Relaterede nyheder

Læs mere

Nyt overenskomstforlig med akademikerne

Der er indgået aftale om fornyelse af overenskomsterne for medarbejdergrupperne inden for Akademikerne. Det drejer sig bl.a. om læger, jordemødre, fysioterapeuter og ergoterapeuter samt jurister, ingeniører og psykologer. Aftalen giver generelle lønstigninger på 6,53 procent og derudover et yderligere løft af løn med videre på to procent. Aftalen har også fokus på udvikling af de regionale arbejdspladser for at gøre dem attraktive.

Læs mere

Ny overenskomst med sundhedspersonale er på plads

Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Sundhedskartellet har indgået en aftale om fornyelse af overenskomster for bl.a. sygeplejersker, bioanalytikere og radiografer. Aftalen udmønter ekstra midler ud over de generelle lønstigninger samt en stor del af midlerne fra trepartsaftalen om rekruttering.

Læs mere

Nyt overenskomstforlig for regionalt ansatte med fokus på udvikling af arbejdspladser

Der er indgået et overenskomstforlig for ansatte i de fem regioner. Aftalen sikrer en væsentlig lønfremgang for regionalt ansatte. Samtidig er der aftalt initiativer i forhold til udvikling af de regionale arbejdspladser, til gavn for patienter, borgere og medarbejdere.

Læs mere

Kronik: Sådan aflaster vi sundhedsvæsenet

Prioritering er nøgleordet for sundhedsvæsenet i fremtiden. Hvordan bruger det pressede væsen personalets tid bedst til gavn for patienter og pårørende? Vi afleverer i dag 20 anbefalinger til sundhedsministeren.

Læs mere