Forskning
Af Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, og Merete Nordentoft, forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab
Vi er gode til sundhedsforskning her i landet. Faktisk er Danmark et af de lande i verden, hvor der gennemføres flest kliniske forsøg per indbygger. Alligevel står vores forskning i sundhed og forebyggelse over for en række udfordringer.
En af de største udfordringer er, at meget forskning er koncentreret om forholdsvis få områder, som har stor kommerciel interesse. Det betyder, at der er flere patientgrupper, som ikke får gavn af den forskning, vi har i dag. Samtidig mangler der en sammenhæng mellem de områder, der forskes mest i, og de sygdomme, der belaster vores borgere og sundhedsvæsen mest.
Det gælder blandt andet psykiatrien. Psykisk sygdom er på vej til at blive den største folkesygdom i Danmark, hvor mindst 50 procent af befolkningen vil blive ramt i løbet af livet. Mens antallet af patienter med fysiske sygdomme er steget med 13 procent det seneste årti, er antallet af patienter med psykiske lidelser, der behandles på et hospital, steget med 30 procent.
Vi ved, at mennesker ramt af psykisk sygdom lever markant kortere liv og med mere sygdom end resten af befolkningen. Det gælder især for dem med svær psykisk sygdom som skizofreni, der dør 10 til 15 år tidligere, og som også ofte kæmper med misbrug eller sociale problemer.
Med mere forskning i psykiatrien kan vi få vigtig viden om forebyggelse, så færre bliver syge, og vi kan sikre bedre behandling til dem, der rammes. Forskning i psykiatrien er samtidig essentielt, hvis vi skal mindske ulighed i sundhed.
(Indlæg fortsætter under illustration)
Derfor er det også helt skævt, at forskning i psykisk sygdom kun tegner sig for en brøkdel af de ressourcer, som vi investerer i forskning i andre sygdomme.
Psykiatrien er altså et overset område, når det kommer til sundhedsforskning, selvom den udgør en stor sygdomsbyrde for samfundet og den enkelte. Vi har derfor brug for mere viden på området.
Her er det helt afgørende at styrke den uafhængige forskning, der netop sætter fokus på oversete sygdomsområder, hvor mange danskere er berørte.
Den uafhængige forskning er forskning, som er initieret af forskeren selv. Det betyder, at forskerens valg af forskningsområde ikke er påvirket af kommercielle interesser fra fx virksomheder eller myndigheder.
Vi har i regionerne selv et stort ansvar for at styrke den uafhængige forskning og forskning i psykiatrien. Det sker allerede. Men vi har ikke i nærheden af de samme midler som de nationale forskningsbudgetter eller fondene.
Regeringens forhandlinger om forskningsreserven er netop begyndt. Sidste år blev der afsat flere midler til den frie forskning end hidtil. Og regeringen har da også allerede meldt ud, at den ønsker at prioritere 100 mio. kr. til psykiatrien, når forskningsreserven for 2024 skal udmøntes. Der er således kommet et større fokus på vigtigheden af den uafhængige forskning. Men midlerne dækker ikke behovet. Derfor foreslår vi også, at beløbet fordobles, så der afsættes 200 mio. kr. til forskning i psykiatrien via forskningsreserven i 2024.
Regionerne bidrog samlet til sundhedsforskningen med ca. 423 mio. kr. i egne regionale forskningspuljer i 2021. Men det er en udfordring, at det offentlige forskningsbudget, som udgør én pct af BNP, virker som et loft over, hvor mange offentlige midler, der kan gives til forskning. Det betyder, at når regionerne vil øge andelen af midler til sundhedsforskning på hospitalerne, så risikerer vi, at de statslige midler til forskning nedjusteres.
Vi mener, vi har et fælles ansvar med staten for at optimere rammerne og sætte høje ambitioner for sundhedsforskningen, så den fremover kommer flere danskere til gavn.
Derfor er der brug for, at staten også i 2024 prioriterer at styrke den uafhængige forskning. For det redder liv, fører til mere lighed i sundhed og er nøglen til et bæredygtigt sundhedsvæsen i fremtiden.